IKEA og ASUS ROG indgår samarbejde om gaming-møbler
IKEA har indgået et samarbejde ASUS ROG. ASUS og IKEA skal samarbejde om gaming-møbler.
Smarthome-kategorien er Ikea allerede en del af, men nu ser det ud til, at de også vil være med i gaming-kategorien. Ikea og Asus Rog indgår et nyt samarbejde, hvor de skal udvikle gaming-møbler. Det er endnu uvist præcis hvilke produkter, der skal komme ud af samarbejdet. Det ventes dog, at det er gamerstole og borde de har i tankerne.
Ifølge pressemeddelelsen, vil Ikea og Asus Rog udvikle prisvenlige gaming-møbler og tilbehør. De oplyser, at de til at starte med vil komme med omkring 30 produkter. Der er på nuværende tidspunkt ingen oplysninger om, hvilke møbler eller hvilket prisniveau vi skal forvente.
Møblerne skal udvikles af Ikea Product Development Center i Shanghai og der afholdes workshops mellem Ikeas designteam og Asus Rogs designers samt professionelle gamere og ”gaminglovers”.
Samarbejdet mellem Ikea og Asus Rog er utrolig spændende. Tidligere har Ikea også indgået et samarbejde med Sonos, hvor de har lanceret spændende højttalere med andre funktioner end ”blot lyd”.
ANMELDELSE: Ikea Symfonisk – test af Sonos og Ikeas højttalere
Det ventes, at de nye gamingmøbler vil blive lanceret i Kina i februar 2021. Mens de først vil blive tilgængelige i USA og andre markeder, heriblandt måske Danmark, fra oktober 2021. Måske vi endda skal vente endnu længere.
Mere til historien
Ikea og Asus Rog er ikke de første, som indgår et sådant samarbejde. Altså mellem et møbelfirma og en elektronikproducent. Logitech har også indgået et lignende samarbejde med Herman Miller, dog umiddelbart kun om en gamingstol.