Endelig! Jabra er klar med ANC-headset

Jabra Elite 85t bliver Jabras første True Wireless-headset med Active Noise Cancellation (ANC). Læs om Elite 85t her.

Jabra Elite 85t
Jabra Elite 85t (Foto: Jabra)

Som jeg adskillige gange har beskrevet, er headsets fra Jabra næsten altid gode køb. Virksomheden har via GN Resound sit udspring i industrien for høreapparater, og udviklingen inden for dette felt, kommer brugere af trådløse headsets til gavn.

Nu er Jabra Elite 85t præsenteret.

Headsettet ligner på mange punkter forgængerne Elite 75t og Elite Active 75t, men der er vigtige forskelle, som særligt er vigtig for lydentusiaster.

ANMELDELSE: Jabra Elite 75t lyder intet mindre end fantastisk

Den store nyhed i Elite 85t er to ekstra mikrofoner, så det samlede antal nu er oppe på seks. Resultatet er introduktionen af Active Noise Cancellation (ANC).

Her skal det indskydes, at Elite 75t-produkterne bliver softwareopdateret til også at have ANC, men på grund af de to ekstra mikrofoner i 85t, skulle oplevelsen af ANC, ifølge Jabra, være endnu bedre på den nye udgave.

Du kan justere reduktionen af baggrundsstøjen

JabraElite85t-markering
Se små huller pilene peger på, er med til at reducere osteklokkefornemmelsen på Jabra Elite 85t (Foto: Jabra / MereMobil.dk)

I lighed med den tilsvarende funktion på Apple AirPods Pro, kan du også på Jabra Elite 85t indstille til fuld ANC-reduktion samt fuld transparens af lyden, hvor brugeren selv kan justere mængden af lyd fra omgivelserne.

ANMELDELSE: AirPods Pro er det bedste headset til din iPhone

De ekstra mikrofoner skulle også være med til at reducere vindstøj ved telefonsamtaler. Fire af mikrofonerne sidder i øvrigt på den indvendige side, men de to vender udad.

En anden nyhed er, at Jabra Elite 85t er designet ”semi-åbent”. Der er små lufthuller der reducerer osteklokkefornemmelsen, som totalt lukkede designs ofte giver. Til sammenligning har Apple AirPods Pro også et semi-åbent design.

ANC ødelægger ikke batteritiden

ANC bruger lidt mere strøm, end hvis du kører uden ANC. Alligevel er det lykkedes Jabra ikke at smadre driftstiden. Elite 85t er udmeldt til 5,5 timers afspilning, hvilket er det samme som på Elite 75t-serien. Opladeæsken bringer den samlede driftstid på én samlet opladning op til 25 timer, hvilket er én time mere end på forgængerne.

Kører du uden ANC, vil batteritiden være op til 7 timer i selve headsettet og 31 timer med opladeæsken.

Jabra Elite 85t er som sådan ikke et sports- og træningsheadset, da det kun modstandsdygtig overfor støv og vand men ikke sved, som vi har set på Jabras ”active”-produkter.

Jabra Elite 85t kan købes fra starten af november 2020. Den vejledende pris bliver 1.999 kroner. Hvis du kan nøjes med Jabra Elite 75t, der opdateres med ANC-mulighed den 21. oktober 2020, kan denne findes til cirka 1.300 kroner, ifølge Pricerunner.

På MereMobil.dk bringer jeg en anmeldelse af Jabra Elite 85t.

Mere til historien

Når de små earbuds er lagt i opladeæsken kan de oplades trådløst. Elite 75t kom på markedet uden trådløs opladning, men er efterfølgende kommet i en ny version, hvor den ny opladeæske med trådløs opladning er inkluderet. Læs min anmeldelse af Elite Active 75t WLC her.

5 billige headsets med ledning til børn

GUIDE: Mine børn skal have et sæt billige hovedtelefoner med ledning til skolebrug. Her er 5 headsets, som jeg har overvejet at købe.

(mere…)
Fik jeg en museskade af Magic Mouse? Er MX Ergo S-musen løsningen?

TEST: Jeg har prøvet om Logitech MX Ergo S kan erstatte min Apple Magic Mouse, som måske har givet mig en lille museskade.

(mere…)
Beoplay Eleven er her! Kan de slå Beoplay EX?

Bang & Olufsen har netop præsenteret Beoplay Eleven, som efterfølger det anmelderroste headset Beoplay EX.

(mere…)
DJI Mic Mini er en lille prisvenlig trådløs mikrofon til telefoner og kameraer

En lille mikrofon til brug med kameraer eller telefoner er netop blevet tilgængelig.

(mere…)
AirPods Pro 2 får snart høreapparatfunktion

Apple har bekræftet, at deres høreapparatfunktion bliver tilgængelig med opdateringen til iOS 18.1.

(mere…)
Apple AirPods 4 er helt klart min favorit | Test

TEST: Apple har sendt en ny generation af AirPods på markedet. Jeg har testet AirPods 4 med støjreduktion.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram