Nyt om Samsung Galaxy S20 Fan Edition

Samsung ser ud til at lancere to billigere telefoner i S20-serien. Begge telefoner har netop opnået NFC-certificering.

Samsung Galaxy S20 Ultra
Samsung Galaxy S20 Ultra lader til snart at få endnu en lillebror. (Foto: MereMobil.dk)

Rygterne om en billigere Samsung Galaxy S20 har svirret i et stykke tid. Nu ser det imidlertid ud til, at der er tale om mere end bare rygter. I hvert fald har to nye Samsung-enheder for nyligt opnået NFC-certificering, skriver GSM Arena.

Samsungs mest avancerede smartphone kan købes nu

De to enheder har modelnumrene SM-G781V og SM-G780F/DSM, hvilket stort set er det eneste, NFC-certificeringen fortæller os. Der er heldigvis lidt hjælp at hente fra Geekbench, hvor to enheder med lignende modelnumre dukkede op i sidste måned.

Den første enhed på Geekbench har modelnummer SM-G781B. Den er listet med Qualcomms Snapdragon 865-chipset. Dertil kommer 6 GB RAM.

Den anden enhed, med modelnummeret SM-G780F, kommer med Samsungs eget chipset i form af Exynos 990. Derudover ser telefonen ud til at have 8 GB RAM.

Samsung Galaxy S20 Fan Edition

Det forlyder, at Samsungs billigere S20-enheder bliver markedsført som Fan Edition. Dermed lader det til, at Samsung går væk fra ”Lite”-navnet, vi har set i både S10- og Note10-serien. Nyligt lækkede billeder viser, at Samsung Galaxy S20 Fan Edition kommer i de seks farvevalg; blå, hvid, rød, orange, cyan og lilla.

På fronten finder vi et punch-hole-kamera i toppen, mens vi kan se, at bagsiden huser et tredobbelt kamera. Det forlyder, at kameraopsætningen består af et hovedobjektiv på 12 megapixels, et ultravidvinkelobjektiv på 12 megapixels og en telefotolinse på 8 megapixels.

Samsung lover tre store Android-opdateringer

De resterende rygter går på, at enheden kommer med en FullHD+-skærm, der har en opdateringsfrekvens på 120 Hz. Størrelsen bliver angiveligt enten 6,4 eller 6,5 tommer, mens batteriet bliver 4.500 mAh. Samsung Galaxy S20 Fan Edition skulle desuden være IP68-certificeret.

Vi ved endnu ikke om telefonen kommer til Danmark, og i så fald, hvilken pris den får. Men det forlyder, at den lanceres i oktober, og kommer i både en 4G- og 5G-version.

Mere til historien

En lancering af en billigere Galaxy S20-model kan hjælpe Samsung til at styrke salget. Generelt har salget af Samsung Galaxy S20-serien været skuffende for den sydkoreanske gigant.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Apple Glasses kan udkomme næste år

RYGTE: Apple Glasses ventes at blive lanceret til næste år, hvis man skal tro en leverandør.

(mere…)
Nye billeder afslører designet på iPhone 18 og iPhone Air 2

Dummy-modeller af Apples kommende iPhone 18 og iPhone Air 2 er lækket. Billederne peger på et slankere design og opgraderede kameraer.

(mere…)
Rygte: iPhone 20 Pro får det største redesign i 10 år

Apple forbereder angiveligt en massiv overhaling af designet til iPhonens 20-års jubilæum i 2027. Skærm overalt og usynlige knapper er blandt rygterne.

(mere…)
En kortere iPhone? Jeg tror mere på en Duo uden klap

KOMMENTAR: Der bliver spekuleret i en kortere iPhone med betjeningen i statuslinjen. Men jeg tror mere på en løsning, Apple allerede har vist med iPhone Duo.

(mere…)
iPhone 18e kan få større skærm og batteri

RYGTE: Et nyt læk peger på, at iPhone 18e får et batteri på 4.430 mAh og en skærm på 6,3 tommer. Men kilderne er ikke enige om skærmens størrelse.

(mere…)
Motorola Razr Flex lækket: Ny foldbar kan få pasformat – som Fold8 og Duo

RYGTE: Motorola Razr Flex 2027 er dukket op på Motorolas eget supportsystem. Tidligere lækager peger på en kompakt foldbar mobil i pasformat.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram