Asus Zenfone 7 offentliggøres den 26. august
Zenfone 7-serien lanceres i næste uge. Det forlyder ASUS vil præsentere Zenfone 7 og Zenfone 7 Pro.
Asus er klar med lanceringen af deres kommende Zenfone 7-serie onsdag den 26. august 2020. Det er uvist, hvornår salgsstarten vil være, men det ventes, at den finder sted kort efter lanceringen.
Asus har haft stor succes med forgængeren Zenfone 6-serien, som kom med et rigtigt spændende selfie-kamera. Telefonen er desuden blevet opdateret til Android 10 tilbage i november måned.
Asus Zenfone 6 test – her er verdens vildeste selfie-kamera
Det ventes, at Zenfone 7-serien i hvert fald vil bestå af to modeller. Den ene er Zenfone 7 og den anden er Zenfone 7 Pro. Processoren vil formentlig være Snapdragon 865+ i Pro-modellen, mens den almindelige model vil være med Snapdragon 865. Derudover forventes det, at skærmen er på 6,7 tommer. Det skriver Android Authority.
Andre specifikationer, som er nævnt, er 512 GB intern hukommelse, Wi-Fi 6, Bluetooth 5.0, NFC og et batteri på 5.000 mAh, der understøtter 30 watt hurtigopladning. Det skrev Mysmartprice.com tidligere på sommeren.
Om specifikationerne holder, er uvist. Ligesom det også er uvist, hvad vi skal forvente af kameraet.
Dog antyder videoen nederst på siden, at vi måske får et quad-kamera. Rygterne går også på, at Asus viderefører deres ”Flip Camera”, som var en del af Zenfone 6 også. Her kan kameraet flippe rundt i 180 grader. I vores video med Zenfone 6 kan du høre nærmere om kameraet på denne.
Asus Zenfone 6 – verdens bedste selfiekamera
Dansk lancering er uvist
Det er uvist, hvornår Zenfone 7-serien kommer på det danske marked, men vi holder dig opdateret, når der er noget officielt nyt fra Asus.
Asus lancerede tidligere på sommeren deres utroligt spændende gamer-telefon, der hedder ROG Phone 3. Den kan blive din for under 7.000 kroner.
Den ultimative gamer-mobil – mød ASUS ROG Phone 3
Du kan følge lanceringen af Zenfone 7-serien på nedenstående link:
Mere til historien
Asus offentliggjorde Zenfone 6 tidligere på sommerferien 2019, men i år er den rykket til efter sommerferien. Det er ikke oplyst, men ventes det er pga. coronakrisen, at lanceringen er flyttet.