Her er 5 grunde til at købe iPhone SE

KØBSGUIDE: Spar mange penge og få en iPhone der fylder mindre i lommen. Læs denne iPhone SE-guide før du køber Apples lavprissmartphone.

iPhone SE
iPhone SE er et godt køb til prisen – få flere grunde til at købe iPhone SE frem de langt dyrere iPhone 11-modeller (Foto: MereMobil.dk)

Siden salgsstarten den 24. april 2020 har iPhone SE 2020 (Annoncelink) været et hit blandt de danske mobilkøbere. Årsagen er nok en god sammenhæng mellem ydelse, pris og kvalitet.

Den vejledende pris er 3.699 kroner for 64 GB-versionen, der helt klart er den mest interessante iPhone SE-udgave. Det er ved denne model, at value-for-money balancerer bedst.

Når du overvejer din næste iPhone, bør du tænke over, om iPhone SE i virkeligheden ikke ”er nok” til at dække dine behov. Sandheden er nemlig, at får du mere ved at vælge eksempelvis iPhone 11 eller iPhone 11 Pro, men prisen er også betydeligt højere.

En iPhone 11 med 64 GB lagerplads koster 6.299 kroner. Det er ikke dobbelt pris men næsten. Vælger du pro-modellen er prisen 8.899 kroner – svimlende 2,4 gange dyrere. iPhone 11 Pro er dog ikke 2,4 gange bedre end iPhone SE.

Herunder giver jeg dig 5 grunde til at købe iPhone SE. Du sparer så mange penge, at du næsten kan tage en weekendtur med familien for det du har sparet – i hver fald hvis du overvejer iPhone 11 Pro, der koster 5.200 kroner mere end iPhone SE.

1. Pris! Pris! Pris!

Hvad skal jeg sige? Apples aktuelt billigste smartphone er iPhone SE. Der er kompromisser ved den lavere pris, men når først det bliver hverdag, så tror jeg ikke du vil savne ret meget.

iPhone SE er en af de mest prisaggressive smartphones på markedet. Blot fordi prisen er lav får du hverken en langsom eller utidssvarende smartphone.

Kameraet i iPhone SE er ikke helt på niveau med kameraet i iPhone 11 Pro – men stadig får du et rigtigt godt kamera. Se min kamerasammenligning i videoen herunder.

2. Størrelse… Passer bedre i lommen og i hånden

iPhone SE vejer mindre og fylder mindre i lommen. Selv med et cover på bliver telefonen hverken stor eller handy. Den er i øvrigt også tyndere end iPhone 11 og iPhone 11 Pro.

Se mål og vægt i skemaet herunder.

For nogen vil skærmstørrelsen på 4,7 tommer være et kedeligt sted at gå på kompromis. Har du brug for mere skærmplads, så kast blikket på iPhone Xr i stedet. Her får du 6,1 tommer skærm for 5.499 kroner (64 GB, vejledende pris). I forhold til at vælge iPhone 11 scorer du således stadig en besparelse på 800 kroner.

 iPhone SEiPhone 11iPhone 11 Pro
Vægt148 gram194 gram188 gram
Mål138.4 x 67.3 x 7.3 mm.150.9 x 75.7 x 8.3 mm.144 x 71.4 x 8.1 mm.
Skærmstørrelse4,7”6,1”5,8”

3. Ydelse! Kæmpe motor i en lille krop

Ofte har der været lighedstegn mellem billigere smartphones og lave ydelser. Det er ikke tilfældet med iPhone SE. Du får A13 Bionic chipset. Hvis det er sort snak for dig, så bare tag med, at det er den samme processor og den samme ydelse som du får iPhone 11-serien.

Der er intet som kører langsomt på iPhone SE og den har masser af overskud – også flere år ud i fremtiden.

Avancerede funktioner som AR (Augmented Reality) kan også benyttes på iPhone SE.

4. Apps og samspil mellem enheder

Er du i forvejen iPhone-ejer og kan du ikke overskue at forlade Apples økosystem og samspillet mellem iPad, Mac, Apple TV osv., men vil du ikke give de vilde priser at iPhone 11-serien koster, så er iPhone SE også et godt valg.

Alternativet er at skifte til en prismæssigt tilsvarende telefon på Android-systemet, men så skal du være parat til at gøre op med Familiedeling, Apple Music, AirDrop og hvad Apples platforme ellers byder på.

Jeg forstår udmærket, hvis ikke du kan overskue bøvlet – for det ER et bøvl at slippe helt ud af Apples “have”, hvor der dufter skønt af de blomster, som Apple har valgt for dig.

Med iPhone SE får du de samme muligheder omkring apps og samspil mellem Apples andre enheder og tjenester, som på de dyrere iPhones.

5. Opdateringer! Du bliver ikke glemt

Med historikken in mente så bliver du ikke glemt af Apple, hvis du køber iPhone SE. 2016-modellen bliver stadig opdateret til iOS 14 senere her i 2020. Den er således, som minimum aktuel indtil efteråret 2021. Det er 5-6 år, at Apple har vedligeholdt iPhone SE, der også i 2016 var en billig smartphone.

Følger Apple det samme spor med 2020-udgaven så er der opdateringer til den nye iPhone SE indtil 2026. Det er naturligvis blot et gæt omend det dog er meget sandsynligt.

Lad mig minde om at på Android-platformen garanterer nogle producenter kun sikkerhedsopdateringer i to år og kun én stor Android-opdatering. Følger iPhone SE 2020 tidligere opdateringsplaner, så kommer der således opdateringer frem til iOS 20.

Disse iPhones kan opdateres til iOS 14

Inden du træffer dit valg, så læs min store anmeldelse af iPhone SE.

Skal du vente på iPhone 12?

Nej! Hvis du vil have en billig iPhone i en kompakt størrelse, så skal du ikke vente på iPhone 12.

Det kommer på ingen måde på tale, at iPhone 12 bliver billigere. Du skal heller ikke regne med at iPhone 11-serien, efter lanceringen af iPhone 12, prissættes i nærheden af iPhone SE.

Står du derimod og overvejer en telefon fra iPhone 11-serien, så giver det god mening at se tiden an til efter iPhone 12 er præsenteret.

Duel: iPhone SE mod iPhone 11 Pro

VIL DU OPDATERES? ⚡️ Vi vender dig tre gange om ugen de seneste technyheder i indbakken. Blandt alle tilmeldte finder vi hver måned en vinder af en powerbank fra GreyLime. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst. Læs mere om konkurrencen her.


Mere til historien

Apples produkter er meget attraktive på brugtmarkedet. Derfor har du en god mulighed for at få en fornuftig pris for din nuværende telefon, når du står og skal vælge en ny telefon.

iPhone 17 Air kan mangle vigtige elementer

RYGTE: Vi har i noget tid hørt rygter om en iPhone 17 Air, der angiveligt skulle byde på et tyndere og lettere design, men det kan have en pris.

(mere…)
Apple Podcasts understøtter nu transskription nu på dansk

Danmark er for en gangs skyld blevet prioriteret, når det gælder understøttelse af sprog og dansk.

(mere…)
iPhone 16 Pro er en vingeskudt telefon | Test

TEST: Med iPhone 16 Pro skyder Apple ved siden af. En kameraknap er ikke nok! Læs min test af iPhone 16 Pro.

(mere…)
Apple er på vej med smartskærm

Apple er angiveligt på vej med et nyt styresystem til smarthomes, samt en ny smartskærm.

(mere…)
Hvornår kan vi forvente næste Apple-event?

Apples næste event ventes lige rundt om hjørnet med flere spændende nyheder.

(mere…)
Sådan får du mørke ikoner på din iPhone

TIP: iPhones har længe haft tilstanden ”Mørk”, men nu kan du også gøre alle ikonerne på hjemmeskærmen mørke. Læs her hvordan. 

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
41 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram