Nu kommer in-screen kameraerne
Selfie-kameraet gemmes nu under skærmen og kommer først til syne, når du vil skyde en selfie. In-screen-kamera ventes snart på markedet.
Vores smartphones har over tid fået flere og flere funktioner, hvilket frontkamera-sektionen er et tydeligt eksempel på. Da Apple med iPhone X i 2017 introducerede 3D-scanning til ansigtsgenkendelse, blev en notch introduceret for at få plads til flere sensorer.
Andre mobilproducenter har telefoner med to frontkameraer. Også her, har der været brug for at designe toppen på telefonerne anderledes. Men nu går ”notch”- og ”punchhole”-designs mod afvikling.
Den kinesiske producent af OLED-skærme, Visionox, har startet masseproduktion af skærme, hvor selfie-kameraet er gemt under skærmen. Twitterbrugeren Ice Univers har således postet en promotionvideo for teknologien. Du kan se video herunder.
Ifølge Visionox vil skærme med indbygget kamera nå ud på markedet inden længe.
Med tiltaget fra Visionox bliver det muligt for mobilproducenterne at skabe telefoner med et ægte full-screen-design uden notches og huller.
Visionox er lykkedes med at benytte nogle materialer, som giver en højere gennemsigtighed på OLED-skærmpanelerne, hvilket har skubbet udviklingen af in-screen kameraerne fremad.
Sådan er kameraet i OnePlus 8 Pro
Prototyperne kom sidste år
Sidste år fremviste Xiaomi og Oppo prototyper på in-screen kamerateknologi, men ingen af dem har endnu annonceret kommercielle produkter. Bag Oppo står techgiganten BBK Electronics, der ligeledes ejer OnePlus, Vivo og Realme.
Hvis in-screen teknologien står an, er det ikke utænkeligt, at Oppo og Xiaomi bliver blandt de første, til at udnytte muligheden. Herefter vil en OnePlus-telefon med in-screen kamera være højst tænkeligt.
Xiaomi klarer sig for tiden godt på nogle internationale markeder, herunder Kina. Xiaomi er således den eneste mobilproducent, der i første kvartal 2020 blev noteret for en fremgang i salget. Både Samsung, Apple, Huawei og Oppo gik tilbage.
De største mobilproducenter er under massivt pres
Mere til historien
Ifølge rygterne arbejder Samsung også på skærme hvor kamerateknologien er gemt inde i skærmen.