Dankort-kollaps på mobilen – Nets ændrer strategi

Dankort-appen blev ikke en succes trods opbakning fra de helt store. Nu satser Nets på en anden model for at holde liv i Dankort.

Apple Pay på Apple Watch
Betalingstjenester som Apple Pay, Google Pay og tildels MobilePay udfordrer Nets’ mobile Dankort. Nets skifter nu strategi, skriver FinansWatch (Foto: MereMobil.dk)

Dankort som betalingsmiddel på smartphonen fik aldrig den succes, som Nets ellers forudså ved lanceringen i 2017. Nets ville gøre det mobile Dankort til danskernes foretrukne betalinsmiddel på mobilen, men Dankort-appen var for sent ude og for dårligt skruet sammen.

Danskerne fik i stedet øjnene op for Apple Pay og Google Pay samt det kontaktløse Dankort, men også MobilePay har været en vigtig spiller i at sætte mobildankortet skakmat.

Hos Nets drejes strategien nu i en anden retning, skriver FinansWatch. Fremover skal Dankort være bredt tilgængeligt på smartphonen – uanset hvilken app eller wallet, at der betales fra.

– “Dankort kan indgå som betalingsinstrument i alle de wallets, der ønsker at inkludere Dankort – også i Apple Pay,” skriver Jeppe Juul-Andersen, direktør for Dankort hos Nets, til FinansWatch.

Tjenester som Apple Pay og Google Pay benytter brugernes Visa-kort, som er inkluderet på de flestes Dankort (Dankort er i dag en kombinationskort med både Dankort og Visa inkluderet, red.), som adgangsbillet til betalingerne. Det sætter Nets egen løsning tilbage, da Dankort på nuværende tidspunkt ikke kan anvendes i de udenlandske betalingstjenester – ej heller i MobilePay for den sags skyld.

Dankort fik medvind fra de store dagligvarekæder

Da Dankort kom som mobilapp i 2017, skete det med kraftig nedvind fra de store spillere som Coop og Salling Group (tidligere Dansk Supermarked).

De mest konsekvente var Salling Group, der i 2017 sparkede MobilePay ud af alle butikker – fra Netto over Føtex til Bilka. Samarbejdet fra 2014 blev dermed lagt på hylden, da der gik storpolitik i betalingsbranchen. MobilePay fik sparket stort set samtidigt med introduktionen af Dankort-appen.

Onde tunger talte dengang om, at Nets ligefrem havde betalt Salling Group for at fjerne MobilePay, der var Nets’ største konkurrent, fra butikkerne. Dette var dog brancherygter og er aldrig bekræftet.

Både Coop og Salling Group var dog ikke sene til at byde Apple Pay velkommen senere samme år.

Selvom de to dagligvaregiganter stod med åbne arme, da Nets kom, førte det ikke til succes for Dankort på mobilen. Indenom kom Apple Pay, som i dag er den nye konge indenfor mobilbetaling, hvor ikke engang MobilePay kan følge med.

Apple Pay slår MobilePay med længder

NFC-teknologien vinder over Bluetooth

Kontaktløse betalinger vinder i disse år frem. Ifølge FinansWatch sker mere end 80 procent af betalingerne i dag kontaktløst via NFC-teknologi.

Nets peger selv på, at Bluetooth-løsningen i Dankort-appen, har påvirket brugen i negativ retning.

Udfordringen for Nets’ Dankort samt MobilePay er, at disse ikke har adgang til at udnytte NFC-chippen i danskernes foretrukne smartphone, iPhone, da Apple har låst denne til eget brug. Dermed må Nets og MobilePay nøjes med den langsommere og mere ustabile Bluetooth-løsning.

Konsulentfirmaet Pluscon forudser, at betalingsløsninger via Bluetooth uddør. En af årsagerne er, at producenterne af betalingsterminalerne til butikkerne massivt har satset på NFC.

Apple vil have dit pas ind på iPhonen

Som nævnt har Apple Pay vind i sejlene. Tidligere har Jyske Banks udviklingsdirektør været ude og spå, at dankortet bliver taberen i betalingskrigen. Du kan læse mere om dette her.

VIL DU OPDATERES? ⚡️ Vi vender dig tre gange om ugen de seneste technyheder i indbakken. Blandt alle tilmeldte finder vi hver måned en vinder af en powerbank fra GreyLime. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst. Læs mere om konkurrencen her.


Mere til historien

Apple Pay kan i dag benyttes via Apple Watch, uden uret behøver have en netforbindelse. Du kan således godt betale med Apple Watch selvom telefonen ligger ude i bilen.

iPhone-monopol på mobilbetalinger er brudt i Norge

Vipps MobilePay er verdens første Apple Pay-alternativ, der bruger iPhones NFC-teknologi.

(mere…)
MobilePay satte ny Black Friday-rekord

Danskerne satte endnu engang rekord på Black Friday med MobilePay.

(mere…)
MobilePay sætter Black Friday-rekord igen

Flere danskere end sidste år shoppede løs på Black Friday, hvis man skal tro tal fra MobilePay.

(mere…)
Stor ændring for MobilePay: Apple Pay skal presses

MobilePay tager kampen op mod Apple Pay og vil være førstevalget hos danskerne.

(mere…)
MobilePay: Det ønsker danskerne sig

MobilePay lancerede for kort tid siden den nye funktion ”ønskelister”. Se hvad danskerne ønsker sig. 

(mere…)
Nordea tilføjer Dankort til Apple Pay

Kunder hos Nordea kan nu vælge at betale med dankort-delen af deres Visa/Dankort, når de benytter mobilbetaling.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
50 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram