Sådan må du aldrig oplade din telefon

11

Så galt kan det gå, når telefonen oplades i sengen. Beredskab opfordrer til omtanke og advarer. Se billedet her.

mobilbrand Falck Sindal
Her ses resultatet af mobilopladning i sengen (Foto: Falck Sindal / skadeslidte)

En overophedet mobiltelefon var mandag aften årsagen til en kørsel-1 for Falck i Sindal.

Telefonen udviklede en del røg og tre personer måtte en tur omkring sygehuset. Ifølge Nordjyllands Beredskab har den automatiske brandalarm i bygningen sandsynligvis reddet menneskeliv.

ABA, Automatisk Brandalarmeringsanlæg, sørgede for at branden aldrig udviklede sig – men røgen er dog farlig i sig selv, lyder det fra beredskabet. Nordjyllands Beredskab anbefaler samtidigt, at opladning af mobiltelefoner kun sker, mens man er vågen. Hvis der oplades om natten, så sørg for en funktionsdygtig røgalarm, skriver de videre på Facebook.

I dette tilfælde er det ikke selve opladeren, som har været problemet. På billede ses det nemlig, at denne sidder helt frit i strømstikket. Sandsynligvis er det fordi telefonen ”ikke har kunne få luft” under puden, at varmen har ført til røgudvikling og brand.

Så naturligvis skal en telefon, computer eller tablet ikke oplades i sengen, sofaen eller lignende steder.

Når det kommer til opladning, så er billige kopiopladere ofte i fokus – og med god grund. Billig plastik der ikke er brandhæmmende og komponenter, der sidder alt for tæt inde i opladeren, er nogle af de primære årsager til advarslerne mod kopiopladere.

BAGGRUND: Har du købt en billig oplader til smartphonen så læs med her!

Der er også eksempler på originale opladere, der ikke har været sikre. Her går de store firmaer dog ind i mellem ud og tilbagekalder opladere eller oplyser om problemerne. Dette vil aldrig ske ved en kopioplader, som ingen ved hvor kommer fra, er produceret eller under hvilke forhold.

Forbrugerprogrammet Kontant har tidligere påvist, at selv CE-mærkede mobilopladere kan være farlige at anvende.

Det er i øvrigt helt normalt, at en oplader bliver varm under opladning. Her kan du læse, hvor varm mobilopladeren må blive.

Var dette spændende læsning? Få flere interessante mobilnyheder i indbakken to gange om ugen, så er du altid opdateret! Tilmeldingen er gratis. Frameld når du har lyst.

Accept fra skadelidte om brug af billede

Slået op af Falck SindalMandag den 20. januar 2020
Her ses opslaget på Facebook fra Falck Sindal

Mere til historien

Hvis dit kabel har synlige skader, så skal det smides ud. Køb et nyt kabel i en ordentlig kvalitet. Sørg i øvrigt for at oplade telefonen på et underlag der ikke er brandfarligt.