Subway Surfers på vej i ny version
Det populære danske mobilspil Subway Surfers er på vej i en ny version. Den nye version ventes klar i februar 2020.
Danmarks mest populære mobilspil gennem tiden, Subway Surfers, har ændret nogle aftaler bag spillet, som var mellem de to firmaer, der har udviklet og udgivet spillet.
Dansk spilsucces: Subway Surfers slår Super Mario
Nye aftaler betyder ofte, at der sker lidt nyt på den ene eller anden måde. Kiloo står nu ikke længere for at udgive spillet på mobilplatformene. Det bliver i stedet Sybo, som gør det.
Meldingen er også, at vi altså kan forvente, der udgives en helt ny version af Subway Surfers i februar 2020. Hvad den nye version byder på, samt om der er store forskelle på den og den nuværende er uvist.
Igennem årene har Sybo og Kiloo været gode til, at videreudvikle spillet og udgive en række opdateringer med nye baner m.v., som blandt andet har bragt spillet rundt i verden.
Der er stadigvæk mange, som dagligt spiller Subway Surfers. Endda flere millioner unikke spillere om måneden.
-”Spillet banker bare derudaf. Der er stadig en million downloads om dagen, og der er 100 millioner unikke spillere om måneden,” udtaler Mathias Gredal Nørvig, som er direktør for Sybo, til Finans.dk.
Subway Surfers runder kæmpe milepæl – 2,5 milliarder downloads
MereMobil.dk er spændt på, hvad den nye version af Subway Surfers byder på, samt om den kan blive en ligeså stor succes, som første version har været i mange år.
Det er uvist om den nuværende version af Subway Surfers fortsat vil blive opdateret med nye baner.
Mere til historien
Imens Sybo nu har ansvaret for at udgive Subway Surfers til mobilplatformene, så skal Kiloo til at finde nye markeder.