Dengang da HTC Hero var vindermobilen

RETRO: Husker du de gamle dage? Dengang hvor HTC Hero var på alles læber og blev Årets Mobil? Rejs med tilbage til 2009 hvor HTC var et hit.

HTC Hero 2008
HTC Hero havde et særligt signaturdesign med det lille 15 graders knæk i bunden
(Foto: HTC pressefoto)

Tilbage i 2009 startede jeg med de årlige afstemninger kaldet Årets Mobil. Siden har jeg troligt år efter år kørt dem. Jeg synes de giver et godt billede af hvem der har været noget særligt – også selvom opløbet mange gange har været tæt.

I 2009 vandt HTC Hero og blev Årets Mobil. Mange forventede en sejr til iPhone 3GS, men denne repræsenterede ikke en nyskabende udvikling, sådan som tilfældet var året før med iPhone 3G. Det var fra denne model, at iPhone kunne anvende 3G-nettet.

TILBAGEBLIK: iPhone gennem tiderne – vi ser tilbage

HTC Hero var en yderst positiv oplevelse da brugerfalden gav mulighed for individuel tilpasning, og hvor widgets frit kunne placeres på en af de syv hjemmeskærme. I 2009 var dette ikke en selvfølgelighed.

Jeg bemærkede også vejr-integrationen, som blev HTC’s kendetegn, der automatisk viste vejret ud fra ens GPS-position. I dag lyder underligt, at dette skulle være noget særligt, men i 2009 var det ikke hverdagskost.

HTC var også blandt de første til automatisk at opdatere ens ur og kalenderaftaler, når man skiftede til en anden tidszone. Desuden kunne billeder sendes direkte fra kameraet til mail og Facebook. Brugeren skulle således ikke først gemme billedet, åbne mailen og vedhæfte. Det hele kunne ske så snart billedet var taget.

Desuden var HTC Hero den første Android-mobil, der understøttede Adobe Flash teknologien – en teknologi som siden er udfaset.

Fik en hård start

HTC Hero 2008
HTC Hero (Foto: HTC pressefoto)

Hero fik en hård start.

Da telefonen ramte markedet, var den utrolig langsom. Processorkraften kom i fokus hos brugere og anmeldere. Havde HTC fyldt for mange funktioner ind i telefonen, der fik processoren til at svede for meget?

Heldigvis kom der en opdatering, som rettede telefonen ind. Nå ja så var der underlige danske oversættelser. Det var i 2009 mere reglen end undtagelsen.

HTC Hero blev i øvrigt lanceret med Android 1.6 Cupcake. Dengang var Android relativt ukendt som styresystem. Jeg betegnede det som et modigt træk, at HTC turde satse fuldt ud på et helt nyt styresystem. Med deres egen brugerfladetilpasning fik HTC sin helt egen status blandt de kommende Android-telefoner.

Bemærkelsesværdigt på HTC Hero i 2009:

  • Facebook-billeder var integreret i kontaktlisten
  • GPS-position til visning af vejrudsigter
  • Wi-Fi og Turbo 3G
  • Tastatur med dansk ordbog og forudsigelse af ord – også de ord som havde æøå.
  • 3.5 mm. jackstik i toppen af telefonen
  • Mulighed for selv at tilpasse brugerfladen med widgets og genveje
  • Smartdial: Tryk dig frem til en kontakt via telefontastaturet

HTC Hero var nyskabende, og står i dag tilbage som et ikon mange husker.

RETRO: HTC Touch Diamond var mobilhittet i 2008

Hvilken telefon gjorde størst indtryk i 2019?

Var det Samsung som lancerede en stærk Galaxy Note-serie? Den store kameraopdatering på iPhone 11-serien? Eller var det Huawei P30 Pro, der var årets mest spændende smartphone?

Udover disse tre nedslag så er der naturligvis MANGE andre med i opløbet om at blive Årets Mobil 2019. Et andet eksempel kunne være Nokia 9 PureView. Dette var den første smartphone med pentakamera.

Sony Xperia 1 kom med 21:9-format i skærm såvel som semi-professionel videooptager, hvor der medfulgte en særlig videooptagerapp med ekstra mange manuelle justeringer.

Du kan stemme indtil den 31. december 2019 klokken 23:59. Følg dette link for at afgive din stemme på Årets Mobil 2019.

VIDEO: Her er årtiets vigtigste gadgets

VIL DU OPDATERES? ⚡️ Vi vender dig tre gange om ugen de seneste technyheder i indbakken. Blandt alle tilmeldte finder vi hver måned en vinder af en powerbank fra GreyLime. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst. Læs mere om konkurrencen her.


Mere til historien

For et år siden var det Huawei Mate 20 Pro, som gjorde størst indtryk. Telefonen løb med næsten 30 procent af stemmerne. Den tætteste i opløbet fra Huawei P20 Pro med cirka 9 procent af stemmerne.

Hvilken telefon skal være Årets Mobil 2024?

AFSTEMNING: Du kan vinde en Samsung Galaxy S24 Ultra, hvis du stemmer på din favorittelefon fra 2024!

(mere…)
Hvad siger du til en ny HTC-telefon?

HTC er nok ikke ’tilbage’ som en stor producent, men de kommer denne sommer med en ny smartphone. Her er HTC U24 Pro.

(mere…)
10 ting som din telefon har erstattet

RETRO: Har du tænkt på, hvor mange fysiske enheder og tjenester at smartphonen har erstattet? Tag med til retro-tech-land.

(mere…)
De mest solgte telefoner i 2023

HITLISTE 2023: Her kan du se, hvilke telefoner der solgte bedst i 2023 hos teleselskaberne.

(mere…)
Er Årets Mobil 2023 alt det?

PODCAST: Bliv klogere på Årets Mobil 2023. Lyt med og hør mine første tanker om tech i 2024.

(mere…)
De mest læste anmeldelser i 2023

Vi elsker smartphones og andre ”smarte” produkter, som vi bruger meget tid på er at anmelde. Du kan her se, de mest læste anmeldelser i 2023.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
8 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram