Smartwatch markedet vokser – Apple dominerer fortsat

Nye tal viser, at markedet for smartwatches nu for alvor vokser. I tredje kvartal i år er det vokset 42 procent. Det er fortsat Apple der dominerer.

Apple Watch Series 5 (Foto: Apple)
Apple Watch Series 5 (Foto: Apple)

Markedet for smartwatches oplever stor fremgang. Faktisk viser de seneste tal fra analysefirmaet Strategy Analytics, at salget er steget 42 procent i tredje kvartal i år i forhold til samme periode sidste år.

Dermed ser det ud til, at smartwatches er ved at få det gennembrud, som kategorien har ventet på.

Da smartwatches og fitness-armbånd for alvor kom på markedet i 2014 var det ikke allemandseje, men de seneste to år er der virkelig sket noget. Det samlede salg var på 10 millioner enheder i tredje kvartal 2018, mens det i år har været på hele 14,2 millioner eksemplarer. Det skriver GSMArena.

Der er fortsat ingen tvivl om, hvilket smartwatch køberne vælger. Apple er en klar markedsleder med 47,9 procent. Der er solgt 6,8 millioner eksemplarer af Apple Watch i tredje kvartal i år. Sammenlignet med sidste år er det en stigning på 2,3 millioner eksemplarer. Apples markedsandel er steget fra 45 procent til nu 47,9 procent.

ANMELDELSE: Apple Watch Series 5 – stadig et fremragende smartwatch

Der er et stykke ned til den nærmeste konkurrent, som er Samsung. De har nemlig kun 13,4 procent af markedet, der dog også er en stigning i forhold til samme kvartal sidste år, hvor de havde 11 procent af markedet.

Samsung har solgt 1,9 millioner smartwatches mod 1,1 millioner sidste år.

Oversigt over salget af smartwatches i tredje kvartal 2018 vs. tredje kvartal 2019 (Kilde: Strategy Analytics)
Oversigt over salget af smartwatches i tredje kvartal 2018 vs. tredje kvartal 2019 (Kilde: Strategy Analytics)

På tredjepladsen finder vi Fitbit, som har 11.3 procent af markedet. Dette er en nedgang i forhold til sidste år, hvor Fitbit havde 15 procent af markedet. Det er derfor spændende at se om det ændrer sig med Google bag roret.

Google meldte den 1. november 2019 ud, at de har købt Fitbit.

Google vil satse på wearables – har købt Fitbit

Fitbit har solgt 1,6 millioner enheder i tredje kvartal 2019 mod 1,5 millioner enheder i samme kvartal i 2018.

Mere til historien

Tallene fra Strategy Analytics melder intet om, hvordan salget af Apple Watch er fordelt på de forskellige modeller. Men der er ingen tvivl om, at Apple øger mulighederne ved, at have de gamle modeller i sortiment også, da de er billigere og derfor henvender sig til en bredere målgruppe med flere modeller at vælge mellem.

Slut med klodsede sportssmartwatches – her holder batteriet op til 21 dage!

De nye smartwatches fra Huawei vinder på både design, funktion og batteritid.

(mere…)
Apple Watch Series 11: Endelig mere batteritid | TEST

ANMELDELSE: Batteritiden er udvidet, men er det nok? Her er min vurdering af Apple Watch Series 11.

(mere…)
Xiaomi lancerer Watch S4 – stilfuldt og med lang batteritid 

Xiaomi er klar med et nyt smartwatch i mellemklassen. Bliv klogere på Watch S4 som får en skarp pris.

(mere…)
Så god batteritid fik jeg på Huawei Watch GT 6 Pro

Overraskende lang tid på en opladning! Hvorfor leverer Samsung og Apple ikke også dette?

(mere…)
Huawei Watch GT 6 Pro slår alle på distancen

Nyt sportsur har fokus på avanceret sundhedssporing og LANG batterilevetid.

(mere…)
To atleter tester Huawei Watch GT 6-serien – batteriet imponerer

Designet, sportsfunktionerne og ikke mindst batteritiden. 3 argumenter for at se nærmere på Huawei Watch GT 6-serien

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram