Ho ho ho – glæd børnene og ring til Julemanden
Vil du være populær hos ungerne? Så er det ikke dumt, at at ringe til Julemanden. Du kan få telefonnummeret her, men pas på – ungerne vil sige “igen, igen”.
Et af de mest populære telefonnumre i december er ikke et mobilnummer, men derimod et godt gammeldags fastnetnummer. Det er nemlig telefonnummeret til Julemanden.
➡️ Julemandens telefonnummer finder du her (opdateret 2020)
Det var Tele Sønderjylland, som i midten af firserne fik idéen, at man kunne ringe til Julemanden. Derfor fik Julemanden en fastnettelefon (i 1986). Siden da har han modtaget mange hundrede tusinde opkald fra børn og voksne.
Det er også den søde juletid, som er højsæsonen, men der er faktisk nogen, der ringer til Julemanden hele året.
Du ringer aldrig forgæves til Julemanden, uanset om det er en travl december eller januar måned, hvor han burde sove ud efter en travl jul.
Det er Lars Thiesgaard, der ligger stemme til Julemanden. Han er desuden også kendt for at have indtalt danske stemmer til Pumba, Grisling, Scooby-Doo og mange mange flere.
Online julegaveshopping – sæt dig ind i byttereglerne
Du kan træffe Julemanden på telefonnummeret 70 24 12 07. Det koster normaltakst at ringe.
Send brev til Julemanden
Hvis du synes, at det også kunne være hyggeligt at sende et analogt brev til Julemanden eksempelvis med din ønskeseddel, så er dette også fortsat muligt. Du kan skrive til nedenstående adresse:
Julemanden
Box 1615
3900 Nuuk, Grønland
Mere til historien
I januar 2013 var der 10.000 opkald, som blev besvaret. Dog er det intet mod december 2016, hvor der var 132.328 som kom igennem på det populære nummer. Alene den 24. december 2016 var der 10.191 opkald. I 2015 blev der samlet set modtaget 355.319 opkald.