OnePlus 7T Pro McLaren Edition – pris og tilgængelighed
OnePlus har igen produceret en særlig McLaren Edition, hvor der lige er skruet ekstra op på blandt andet RAM, hvilket også giver højere pris. Se pris og tilgængelighed her.
OnePlus 7T Pro kommer i en særlig McLaren Edition, hvilket de også gjorde sidste år med OnePlus 6T McLaren Edition. Og nu er de klar med endnu en.
OnePlus 6T McLaren Edition har 10 GB RAM
Specifikationerne er lig med dem, som vi ser på den almindelige OnePlus 7T Pro model, men der er lige skruet lidt op for RAM. McLaren Edition kommer nemlig med 12 GB RAM og ikke ”kun” 8 GB, som i den almindelige OnePlus 7T Pro model. Den interne hukommelse er fortsat på 256 GB.
Designet er særligt – og flere RAM tilføjet…
Designet er også særligt på McLaren Edition. Her er der nemlig brugt inspiration fra McLarens velkendte design.
-”Vi er enormt glade for igen at arbejde sammen med McLaren og bruge det ikoniske bilmærke som inspiration til dette utrolige stykke ingeniørkunst. Denne limited edition-smartphone er en hyldest til begge brands’ jagt på det ypperste, og resultatet er den bedst mulige smartphoneoplevelse,” fortæller Pete Lau, grundlægger og CEO i OnePlus.
På OnePlus 7T Pro McLaren Edition kan den ikoniske papaya-orange farve ses diskret. Coveret er designet med Alcantata og er et sammensat stofmateriale, hvilket giver en blød følelse i hånden, samt sikre et godt greb.
Det er ikke kun på det ydre, at McLaren har sat sit præg på den særlige McLaren Edition. Også i softwaren ses det. Eksempelvis ses eksklusive animationer, temaer og baggrunde. Ved låst skærm ses et minimalistisk ur, der er inspireret af McLarens tidløse instrumentbræt. Og ved notifikationer lyser skærmens kurvede kanter op i et blødt papaya-orange skær. Derudover er der unikke ikoner, der kun er tilgængelige på OnePlus 7T Pro McLaren Edition.
OnePlus 7T Pro og 7T Pro McLaren Edition endelig officiel
-”Efter den succesfulde ’Salute to Speed’-lancering sidste år er vi glade for endnu en gang at kunne lancere en limited edition-smartphone sammen med vores partner, OnePlus. Vi er begge visionære brands, hvis jagt på innovation når et højdepunkt med OnePlus 7T Pro McLaren Edition. OnePlus 7T Pro McLaren Edition hylder vores delte passion for design og håndværk, og vi glæder os til at se, hvordan den bliver modtaget af tech-entusiaster og McLaren-fans over hele verden,” siger Mike Flewitt, CEO i McLaren Automotive.
OnePlus 7T Pro McLaren Edition kommer i handlen lidt senere end den almindelige OnePlus 7T Pro. Det er nemlig først muligt at købe McLaren Edition fra 5. november 2019. Den vejledende pris er 6.499 kroner uden abonnement.
Mere til historien
OnePlus 7T Pro McLaren Edition er den dyreste OnePlus-telefon indtil nu.