Nu skal du sælge din brugte iPhone
Det er nu du skal klargøre din iPhone til brugtsalg, hvis du vil have den højeste pris.
I september lancerer Apple nye iPhones. I år er ingen undtagelse. Vil du have en fabriksny iPhone, er det på tide, du får solgt din gamle iPhone. Om ikke andet så har du til “udbetalingen” på den nye.
Se her hvad de nye telefoner i iPhone 11-serien koster.
Nye iPhones skaber altid lidt turbulens i brugtmarkedet, hvor priserne typisk falder lidt, da mange vil sælge deres iPhone samtidigt.
DBA har tidligere foretaget analyse af brugthandlerne for iPhones. Da iPhone 6 blev lanceret forøgede DBA således antallet af brugte iPhones i databasen med næsten 200 procent. DBA har ikke foretaget en tilsvarende analyse for 2019, men intet tyder på, at dette har ændret sig.
The Telegraph, skriver, at iPhone-priserne på brugtmarkedet i september. Det viser tal fra Compare and Recycle, der har set på prisudviklingen på det britiske brugtmarked.
På DBA er der lige nu over 2.000 privatannoncer for brugte iPhones i alle afskygninger, så konkurrencen om køberne er rigtig hård.
De mange brugte iPhones og de typisk lave priser i september taler for, at du skal få sat din iPhone til salg før din nabo, hvis du vil have en god pris for den.
GUIDE: Disse gamle smartphones tager de bedste billeder
Sådan får du mest for den brugte iPhone
Hvis du har passet godt på din iPhone, så får du den højeste pris på brugtmarkedet. Det er en kæmpe fordel, hvis du stadig kan finde salgsæsken og det tilbehør, som var med til telefonen.
Rengør telefonen og tag nogle flotte billeder til din brugsalgsannonce. Jo mere lækker den ser ud, jo større er chancen for at tiltrække købere, som vil betale en fornuftig pris.
Find også kvitteringen frem. Dette er særligt vigtigt, hvis der stadig er garanti på den iPhone du sælger.
Inden du giver telefonen til en anden, så skal du huske at logge ud af dit Apple ID og slette alt dit personlige indhold.
Sådan sletter du en iPhone rigtigt:
Indstillinger -> Generelt -> Nulstil -> Slet alt indhold og alle indstillinger.
5 råd til succesfuldt mobilsalg
1. Sæt den rigtige pris
Tjek hvad andre tilsvarende telefoner står til
2. Ærlig beskrivelse
Fortæl ærligt om produktet også om ridser
3. Gode billeder
Benyt altid dine egne billeder og gør dig umage
4. Gem kvitteringen
Skriv i teksten hvis du har kvitteringen
5. Brug NemID
Benyt NemID på din salgsprofil
GUIDE: Sådan får du flest penge for din brugte smartphone
Holder prisen godt
En iPhone er en af de bedste investeringer du kan lave, når det handler om smartphones.
I 2017 kom iPhone X på markedet til 10.249 kroner for 512 GB versionen. Det var en historisk høj pris for en iPhone. Siden har Apple fjernet denne version fra hylderne og introduceret en 256 GB udgave til en lavere pris. Dagsprisen er cirka 8.000 kroner, ifølge Annoncelink Pricerunner.
Apple kannibaliserer altså ikke varerne ved f.eks. at sætte prisen ned på den store version.
Få nye iPhones billigere – vent og spar flere penge
Her to år efter lanceringen af iPhone X (256 GB) kan den stadig omsættes for op mod 5-6.000 kroner via DBA – alt efter standen naturligvis.
Samsung Galaxy S8+, der kom samme år som iPhone X, startede på 6.999 kroner. I dag skal du ikke regne med at få mere end 2.500 kroner for en brugt Galaxy S8+ på DBA.
Samsungs tidligere topmodel har haft et fald på 64 procent. iPhone X (256 GB) er kun faldet cirka 33 procent. Dette er når startprisen i butikkerne sammenlignes med brugtpriserne netop nu.
Mere til historien
Denne historie har tidligere været bragt på guide.dba.dk.