Få nye iPhones billigere – vent og spar flere penge
Apple har annonceret nye iPhones til høje priser. Vil du have dem billigere så vent. Vil du have dem meget billigere så må du væbne dig med tålmodighed.
Apple har annonceret dette års nye iPhone-modeller, iPhone 11, iPhone 11 Pro og iPhone 11 Pro Max. Ret interessant fra et køberperspektiv er, at dette års modellerer billigere på startprisen end sidste års modeller var.
Selvom Apple har ændret deres prissætning en smule, så er der penge at spare, hvis du slår koldt vand i blodet.
Hvis du kan vente med at købe, så er der nemlig op mod 23 procent at spare, hvis det fortsat skal være den nyeste model du ønsker. Det viser en ny analyse, der er foretaget af prissammenligningssiden PriceRunner.
Analysen fra PriceRunner er omfattende. Den viser udviklingen af prisen på en iPhone i 12 måneder efter den er lanceret. Dette er gjort siden iPhone 6. Analysen viser hvornår det bedst kan betale sig at købe den nyeste iPhone-model.
-”Vi ser et tydeligt mønster i prisudviklingen. I løbet af 12 måneder frem til næste iPhone model bliver lanceret falder prisen i gennemsnit med 23 procent. Efter to år er den faldet med 30 til 35 procent og efter tre år eller mere er den faldet med 40 til 50 procent siden de kom på markedet,” siger Martin Andersen, direktør for PriceRunner.
Er man mere prisbevidst end specifikationsbevidst, så er der ingen tvivl om, at det økonomisk set bedst kan betale sig at købe en af de tidligere modeller.
Går man efter iPhones er man også sikker på, at få softwareopdateringer i længere tid. Eksempelvis understøtter iOS 13 helt tilbage til iPhone 6S og iPhone SE, hvilket altså er telefoner med 4 år på ”bagen”.
iOS 13 siger farvel til disse iPhones og iPads
Nye iPhones giver prisfald på ældre modeller
Allerede efter lanceringen af de nye iPhone 11-modeller kunne det også ses, at prisen på iPhone Xr var faldet ret kraftigt. Faktisk omkring 1.200 kroner.
iPhone X og iPhone Xs er også fortsat begge gode telefoner, men altså markant billigere nu end da de kom på markedet.
-”Det bedste tidspunkt at købe den nye iPhone model på er ubetinget på Black Friday udsalget, hvor de store butikker bruger telefonerne som slagtilbud. Det vi kan se ud fra data de foregående Black Fridays hvor de nye iPhones ofte bliver sat ned med 15 til 20 procent den dag, ” siger Martin Andersen.
Ifølge analysen fra PriceRunner er tendensen i prisudviklingen på iPhones, at de ikke længere falder ligeså meget de første 12 måneder, som de har gjort for år tilbage. Eksempelvis faldt iPhone 6 med 30 procent de første 12 måneder. iPhone 8, iPhone X, iPhone Xr og iPhone Xs er til sammenligning kun faldet med omkring 15 procent siden lanceringen.
Skal du have en ny iPhone, hvor den fortsat er den nyeste model, så er det tidlige forår (uge 7 til uge 10) det bedste tidspunkt at købe på. Her er telefonerne cirka 15 procent billigere end ved lanceringen.
Apple har valgt at beholde ældre telefoner i sortimentet, hvilket gør dem konkurrencestærke i de forskellige segmenter. Det har også vist sig at være en god idé. iPhone 6S er stadigvæk en meget populær telefon, hvilket også ses i salget hos teleselskaberne.
Top-10: De mest solgte mobiler i august 2019
iPhone 6S koster netop nu 2.440 kroner hos den billigste forhandler- Da den kom på markedet i september 2016, var prisen 4.899 kroner – hvilket giver et prisfald på 50 procent ved den dagsaktuelle pris på Annoncelink PriceRunner.dk. Priserne kan dog varierer fra dag til dag.
iPhone 6S er den mest solgte smartphone på tre kontinenter
Mere til historien
Du kan læse mere om de nye iPhone-modeller på MereMobil.dk, hvor vi også senere vil komme med en fyldestgørende anmeldelse af iPhone 11, iPhone 11 Pro og iPhone 11 Pro Max.