Telenor-svindel foregik i hele landet

Kunder og ansatte hos Telenor bekræfter nu, at fup og svindel med telefonabonnementerne er foregået over hele Danmark. Læs om svindelmetoderne her.

Telenor butik
Telenor-svindlen er ikke kun foregået i få butikker. Hele landet er ramt (Foto: MereMobil.dk)

Ekstra Bladet kunne tidligere denne uge afsløre, at kunder hos Telenor var blevet ramt af fup og svindel. Her blev butikken i Hundige nævnt, men også andre butikker på Sjælland var under mistanke.

Telenor ramt af kæmpe skandale – kunder snydt

Nu viser det sig imidlertid, at svindlen har ramt langt flere kunder end tidligere. Det skriver Ekstra Bladet.

Et stort antal af kunder og nuværende eller tidligere ansatte i Telenor har henvendt sig til Ekstra Bladet og fortalt, at de også er ramt. På antallet af henvendelser er det tydeligt, at det ikke er enkeltstående tilfælde, der er opdaget i Hundige.

Ekstra Bladet oplyser nu også, at i så godt som alle selskabets butikker i Storkøbenhavn, men også flere steder på Sjælland og i de største jyske byer er kunder blevet snydt og bedraget.

-”Det kan både være alt fra udsatte danskere til handicappede, som måske er lettere til at narre til at skrive under, som bliver snydt i flere butikker,” fortæller en nu tidligere kvindelig ansat i Jylland.

Telia og Telenor åbner de første master med 5G

Dette bakkes op af en anden kvindelig ansat i samme region.

-”Det var daglig ’salgstræning’ i butikken om, hvordan man lægger ordene og snakker hurtigt, mens man bilder folk den ene løgn efter den anden ind”, siger kvinden, der nægtede at deltage i svindlen, og derfor fik advarsler for at sælge for lidt, lyder det fra den tidligere ansatte.

Begge de kvindelige ansatte fortæller også, at de har været på et længere kursus, hvor de er blevet trænet i ”at gøre tingene rigtigt”.

Disse 4 metoder bruger Telenor-sælgere

Sælgere hos Telenor benytter mindst fire forskellige metoder, når de skal snyde kunderne. Det viser de tips, som både kunder og ansatte har givet til Ekstra Bladet.

1. Lyver

Kunderne får oplyst, at de kan få en ny mobil eller tablet billigere, hvis de opretter flere ekstra datakort. Disse kan så opsiges en måned senere, men man sparer en masse penge, lover personalet. Dette passer dog ikke, da bindingen er på et halvt år.

2. Snyder

Flere abonnementer tilføjes til købet uden kunderne får besked herom. Sælgerne får kunden til at skrive under på kontrakter, hvor abonnementer er ”sneget” ind – men kunderne hænger så på regningen.

3. Bedrager

Der tilføjes ekstra abonnementer, når kunden har forladt butikken. I nogle tilfælde bliver underskrifter forfalsket, fortæller ansatte og kunder.

4. Forvirring

Kunderne bliver udsat for et systematisk oversalg med produkter og tjenester, som de ikke har brug for.

Butiks- og distriktschefer gik forrest

Ekstra Bladet har fra flere kilder fået oplyst, at lokale butikschefer og flere distriktschefer har været med til at fremme svindlen og den forkerte salgskultur. Toppen af Telenors fokus har været salg, lyder det samstemmende.

Særligt ”shop-in-shops” har været blandt de butikker, som skulle ”indfange” ældre, handicappede og andre der har svært ved at overskue et abonnement.

-”Men hvorfor reagerer ledelsen i Telenor ikke, når de kan se, at en sælger har solgt 20 abonnementer om dagen. De ved det jo godt, de ønsker det, men de lukker øjnene for det, fordi de kan få noget salg ud af det. Og nu tørrer de den af på de menige medarbejdere,” mener en nuværende mandlig medarbejder i en af butikker, som kunderne klager over. Manden er ikke en del af teamet i Hundige.

Telenor har også ”mystery-shoppers”, men dette blev ofte oplyst af chefer, så de ansatte ikke benyttede beskidte salgstricks den pågældende dag.

En tidligere ansat fra Nordjylland fortæller, at han har oplevet en svag kunde, som man ikke skulle have solgt noget til, endte med at få mere end 20 abonnementer tilknyttet sin konto.

Telenor tager afstand fra fup og svindel

Telenor har fortsat ikke ønsket at give et interview til Ekstra Bladet om sagen.

Dog bekræfter retaildirektør, Thomas Krogh Skou, i en mail, at kundeservice og kulturen i de enkelte butikker nu skal undersøges nøje. Og tager afstand fra svindlen.



BLIV OPDATERET GRATIS: Tre gange om ugen udsendes nyhedsbrevet ‘Kaffepause ☕️ med tech‘. Tilmeld dig her – frameld når du har lyst. Alle nye følgere modtager som tak vores skræddersyede liste med 10 af de bedste guides og tips til mobilen.


Mere til historien

Generelt er der meget svindel i telebranchen, dog er det oftest på SMS, opkald og mail det plejer at foregå. Sagen med Telenor i hovedrollen er heldigvis ikke hverdagskost. MereMobil.dk har tidligere lavet en podcast-udsendelse, hvor vi ser nærmere på myter og fakta om svindelopkald.

Telenor taber mobilkunder og millioner

Telenor Danmark har store forventninger til 5G.

(mere…)
Teleselskaber lægger op til megafusion

De danske teleselskaber står foran store investeringer i forsyningssikkerhed og kritisk infrastruktur, mener topchef.

(mere…)
Jonas Vingegaard og “Friends”-dødsfald trak dataforbruget til nye højder

Danskerne satte igen rekord i dataforbrug. Især én dato stikker ud, skriver teleselskabet Telenor.

(mere…)
Telia taber mobilkunder – Telenor køber dem

To af de store teleselskaber i Danmark har fremlagt regnskaber.

(mere…)
Telia og Telenor har slukket 3G – farvel til en æra

Farvel og tak. Telia og Telenor har nu slukket for de sidste dele af 3G-netværket. Hvad så nu?

(mere…)
Telenors skærmforsikring er ulovlig – sådan rammes du

Skærmskift-forsikringen i Telenors abonnementer er ulovlig og stoppes midlertidigt. Læs hvad det betyder for dig.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
23 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram