Android 9 Pie er installeret på 1 ud af 10 telefoner

Her er den seneste opgørelse over udbredelsen af de forskellige Android-versioner. Tallene viser, at 1 ud af 10 Android-telefoner har Android 9 Pie.

Android 8.0 Oreo
Android 8.0 Oreo (Foto: MereMobil.dk)

Google afholder i skrivende stund deres årlige udviklerkonference Google I/O. I den forbindelse er de igen, efter en længere pause, klar med tallene for udbredelsen af de forskellige Android-versioner.

Android Distribution Dashboard er stedet, hvor Google afslører deres tal. Her har der været stille siden oktober 2018.

Google har altid været længe om at få udrullet deres Android-versioner og udbredelsen har derfor været ramt af, at flest havde ældre versioner af styresystemet installeret. Men der er godt nyt på den front – trods alt.

Android 9 Pie er nu installeret på 10,4 procent af alle aktive Android-enheder. Selvom det i sig selv ikke er en stor markedsandel, så er det altså sket på samme tid, som Android 8 Oreo var om at nå 4 procent. Det skriver Android Central.

Farlige apps på Android er faldet markant

Det er ni måneder siden Google frigav Android 9 Pie og derfor virker 10 procent ikke som meget, men det er faktisk en af de Android-versioner, som er blevet udrullet hurtigst.

En af grundene til, at Android 9 Pie er blevet udrullet hurtigere end eksempelvis Android 8 Oreo er Googles Project Treble, som forenkler processen for opdateringer, samt hjælper med at give producenterne af telefonerne et øget fokus på hurtigere opdateringer.

De “kolde” facts

Opgørelse fra Google vedrørende udbredelsen af de forskellige Android-versioner (Kilde: Android Dashboard)
Opgørelse fra Google vedrørende udbredelsen af de forskellige Android-versioner (Kilde: Android Dashboard)

Kigger man på tallene er det dog vildt, at en Android-version som Android 5-5.1 Lollipop fortsat har en større udbredelse end Android 9 Pie.

Android 5-5.1 Lollipop har 14,5 procent markedsandel, mens Android 9 Pie er på 10,4 procent.

Dernæst følger Android 6 Marshmallow med 16,9 procent, Android 7-7.1 Nougat med 19,2 procent og Android 8-8.1 Oreo er den mest udbredte med 27,3 procent.

TIP: Smart SMS-trick til Android smartphones

Opgørelse fra Google vedrørende udbredelsen af de forskellige Android-versioner (Kilde: Android Dashboard)
Opgørelse fra Google vedrørende udbredelsen af de forskellige Android-versioner (Kilde: Android Dashboard)

Vi glæder os til at følge Android Dashboard i fremtiden og de forbedringer, som altså ventes at komme.

BAGGRUND: Derfor skal du vælge telefon med Android One

Google har til Google I/O 2019 også fortalt, at Dark Mode kommer til næste store Android-opdatering Android Q.

Mere til historien

Android Central skriver også, at Google har oplyst, at de ikke længere opdaterede Android Dashboard fordi de ønsker at fortælle hele historien om Android-versionerne. Og det gør et diagram og nogle procenttal ikke. Men i fremtiden lover Google bedre og mere omfattende data.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
23 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Ny iPhone-funktion bekræfter din alder med en selfie

iOS 27.2 kan estimere, om brugeren er voksen, ved hjælp af billeder af ansigtet. Apple oplyser, at selfien slettes efter kontrollen.

(mere…)
YouTube Premium sætter ny abonnementsrekord

KORT NYT: YouTube Music og YouTube Premium har tilsammen passeret 150 millioner abonnementer på verdensplan. Tallet inkluderer gratis prøveabonnementer.

(mere…)
Siri AI kommer til flere sprog – Danmark må vente

Siri AI kommer til fire nye sprog inden årets udgang, men der er ikke noget nyt til danskerne.

(mere…)
Apple frigiver iOS 27.2: Nu kan du bruge Apple Pencil på iPhone Duo

Den nyeste opdatering til iPhone byder på et nyt look til Apple Music, smarte funktioner i Beskeder og understøttelse af Apple Pencil til iPhone Duo.

(mere…)
Apple frigiver vigtig opdatering til ældre iPhones

Apple har netop udsendt iOS 26.7.2, der lukker sikkerhedshuller på iPhones, som endnu ikke er opdateret til iOS 27.

(mere…)
Apple frigiver iOS 27.1 – men kun til én iPhone-model

Apple har udsendt en ny version af iOS 27.1, men den er udelukkende forbeholdt iPhone Duo. Alle andre kompatible iPhones springer direkte til iOS 27.2.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram