Dette dræbte måske AirPower

Hvorfor droppede Apple den trådløse oplader AirPower? Nu har eksperterne et kvalificeret bud.

Apples multi-opladeplade AirPower, der blev introduceret i 2017, nåede aldrig på markedet. Apple har annonceret, at AirPower-projektet er lukket.

Tilbage står spørgsmålet om, hvorfor Apple trak stikket på AirPower. Dette har Apple nemlig ikke selv meldt noget konkret ud om.

Eksperterne på iFixIt har fulgt udviklingen tæt, og kommer nu med et bud på, hvorfor AirPower aldrig nåede på markedet.

Sådan oplader du trådløst i bilen

Støj og varme

Trådløs opladning sker via elektromagnetisk induktion. Opladepladen og telefonen indeholder spoler, der sammen med den øvrige teknik danner et elektromagnetisk felt. Energien kan derfor overføres til telefonen.

Konstruktionen giver en del energitab, som omsættes til varme. I udgangspunktet er varmen ikke et stort problem, når der sidder en enkelt spole i en trådløs oplader – eller flere side om side.

AirPower var konstrueret med mange spoler i lag forskudt af hinanden. Derfor har varmeudviklingen sandsynligvis været ret høj.

Derudover mener iFixIt, at støj og udstråling fra opladeren også har ødelagt projektet. Støjen fra en enkelt spole er ikke et problem, men når mange spoler placeres tæt ved hinanden eller i lag, kan det blive problematisk.

Da støjbølgerne fra hver spole er ikke er helt ens risikeres et overlap, der skaber interferens. Når to toppe fra radiobølger møder hinanden, forstærkes de – ligesom når to bølger ved havet rammer hinanden. Det giver altså en markant forstærkning af støjen.

VI TESTER:Holder Huaweis påstand om trådløs opladning?

Nej til støj

Apple AirPower
AirPower plade fra Apple der kan lade både iPhone, iPad og AirPods (Foto: Apple)

Den amerikanske godkendelsesmyndighed FCC er meget strenge omkring støj, så hvis ikke Apple kunne få styr på støjudviklingen ville AirPower ikke blive godkendt.

Apples oprindelige idé med at placere op til 32 spoler i AirPower, skulle gøre det muligt at lægge sine enheder på ethvert sted, og stadig kunne oplade. Traditionelle trådløse opladere har et ”smørhul” som enheden, der oplades, skal placeres meget præcist ovenpå, før der kommer strøm på batteriet. Med de mange spoler ville Apple undgå denne problematik.

Patentansøgning fra Apple på AirPower.
Patentansøgning fra Apple på AirPower. Her ses de mange spoler side-om-side samt oven på hinanden

BAGGRUND: Bag om Qi-trådløs opladning

De multi-opladere der i dag findes, har spolerne side om side. Derfor er det i princippet bare to eller tre trådløse opladere, bygget ind i den samme kasse.

Apple har erklæret, at de ser fremtiden som trådløs. Så mon ikke de stadig tænker over hvordan fysikkens love kan bøjes.

Du kan læse alle de tekniske detaljer fra iFixIt her.

Trådløs opladning i bilen

Mere til historien

Et af de største problemer for trådløs opladning, sammenlignet med kablet opladning, er hastigheden. Selvom nogle telefoner, og ladere, kan levere 15 watt så går det stadig uendeligt langsomt.

MacBook Pro med OLED ventes kommende måned

RYGTE: Den første MacBook Pro med OLED-skærm forventes her i oktober eller november.

(mere…)
iPhone Duo har udskiftelig skærmfolie

KORT NYT: Den indvendige skærm på iPhone Duo har et udskifteligt lag folie, som Apple kan udskifte ved behov.

(mere…)
Prognose: Apple forventes at sælge 6 millioner foldbare iPhone Duo i år

Analysehuset Counterpoint Research spår, at Apple kan nå at sælge omkring 6 millioner eksemplarer af den nye iPhone Duo inden udgangen af 2026. Flaskehalse i produktionen kan dog spænde ben.

(mere…)
Får vi et Apple Event den 13. oktober?

RYGTE: Apple vil afholde et mindre Apple Event den 13. oktober, hvor dagsordenen er smarthome.

(mere…)
Sådan passer du bedst på dit iPhone-batteri – og får det til at holde længere

TIP: Batteriet er en af de dele i din iPhone, der slides mest med tiden. Her kan du se, hvordan du passer bedst på det – og hvornår et batteri kan være unormalt slidt.

(mere…)
Problemer med Face ID på iPhone 18 Pro? Apple har en løsning klar

Apple har udsendt iOS 27.0.1, som retter Face ID-fejlen, der kunne få iPhone 18 Pro og iPhone 18 Pro Max til at fryse og genstarte.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram