21:9 skærmformat – giver det mening?

KOMMENTAR: Engang var 16:9-format standarden for smartphone-skærme. Nu sejler det. Sony har det bedste bud på fremtidens standard, men giver det mening?

Sony Xperia 10 Plus
Sony Xperia 10 har 21:9 skærmformat (Foto: MereMobil.dk)

Designet på smartphones har over tid ændret sig. Særligt skærmene, der udgør den vigtigste del, står for den største ændring.

I flere år har 16:9-formatet, som også kendes fra tv-skærme, været standarden på smartphones. I 2017 fik 16:9 formatet konkurrence fra Samsungs egen opfindelse – nemlig formatet 18.5:9. Galaxy S8 blev den første smartphone, hvor skærmen blev længere.

Siden har producenterne på ingen måde været enige med sig selv, eller andre.

Samsung Galaxy S10 har 19:9 format, Huawei P20 Pro fik 18.7:9, mens Huawei Mate 20 Pro og P20 Pro benytter 19.5:9, hvilket Apple iPhone Xs Max også har.

Forvirringen er total.

Sony har det rigtige format

Foto i 21:9 fra Xperia 10
Foto i 21:9 fra Sony Xperia 10

Sony, der også er en stor spiller i filmproduktion, har i år sendt præsenteret tre nye smartphones, som alle kommer med 21:9-format. Efter min opfattelse har Sony taget det rigtige valg. Hvis vi absolut skal have lange smartphones.

Sony Xperia 1 bringer nyt til den kreative fotograf

Sony Xperia 10, Xperia 10 Plus og Sony Xperia 1 benytter alle 21:9 format.

Ligesom 16:9 er 21:9 et standardformat. 21:9 benyttes i filmindustrien, der skyder film, serier og musikvideoer i dette format. En tjeneste som Netflix har rigtigt mange film og serier i 21:9-format. YouTube bugner også af indhold, der tager udnyttelse af hele skærmen på Sonys telefoner.

Sony Xperia 10 Plus – flere tommer nyt format

Hverken Netflix eller YouTube tilbyder indhold i de underlige 18.5, 18,7, 19.5:9 formater.

De sorte bokse forsvinder

Når du på Sonys nye telefoner ser 21:9-indhold fra YouTube, eller en anden kilde, er det uden sorte bokse og rammer omkring billedet.

Indhold i native 21:9-format ser simpelthen fantastisk ud på de nye smartphones fra Sony.

Netop fordi indholdsmængden er enorm stor, så giver formatet rigtig god mening. Langt bedre mening end hvad Samsung, Apple og Huawei tilbyder.

Kampen om formaterne

Formatkampen tror jeg ikke handler om indholdet. Designet på telefonen er vigtigere.

Som standard er telefonerne sat til at optage video i 16:9. Så her anerkender producenterne, at 16:9 ER et standardformat, der fungerer på tværs af alle kanaler. Men på smartphone-skærmen får du altså sorte kanter med 16:9, selvom de jo ellers fortæller, hvor fantastiske deres skærme generelt er. Hvorfor så ikke udnytte dem?

Sonys telefoner kan optage video, og skyde billeder, i 21:9 format

Selvom jeg synes Sony, i øvrigt modigt, går imod strømmen og lancerer 21:9 formatet på telefoner, så udfordres også den japanske producent af virkeligheden.

Der er jo stadig rigtigt meget 16:9 (ja selv 4:3) indhold derude. Så Sony Xperia 10, 10 Plus og Xperia 1 får også sorte kanter.

Lad mig i øvrigt lige minde om, at der findes mange 21:9-computerskærme på markedet – så også her har Sonys format en fordel.

Spilindustrien er ligeledes en vigtig faktor. Rigtigt mange spil understøtter 21:9, også omtalt som ultra-wide, som standard. Her i blandt Fortnite.

Hvad med vertikal-tosserne?

Mens producenterne slås om skærmformaterne så står brugerne med smartphonen i hånden, og forstår ikke en lyd af det hele. De optager video, og skyder billeder, i vertikalt format. Altså med telefonen holdt på det lange led.

Hold telefonen rigtigt når du optager video

En anden ting er videoindholdet på sociale medier og YouTube, som forbrugerne konsumerer. Uanset hvor stor en skærm de får, så er mange tilsyneladende tilfredse med, at se en video i et frimærke på skærmen – og som aldrig vender telefonen horisontalt.

Så hvad gør vi nu ved vertikal- og frimærke-tosserne? Og giver det overhovedet mening at diskutere standardformater, når brugerne via deres adfærd har en helt anden virkelighed?

Mere til historien

De mange u-standardiserede formater udfordrer også app-udviklerne, der skal strække og tilpasse sig mange afskygninger af formater, som ændrer sig efter producenternes humør.


Avatar

Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go' Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.