Sony Xperia 1 bringer nyt til den kreative fotograf

Cinema Pro giver den kreative videofotograf professionelle muligheder lige ved hånden. Et nyt triple-kamera ser også lovende ud. Mød Xperia 1.

Sony Xperia 10
Sony Xperia 1 (Foto: MereMobil.dk)

Xperia 1 hører til i topmodel-kategorien. Her får du den nyste og kraftigste Snapdragon 855 processor fra Qualcomm, 6 GB RAM og 128 GB intern hukommelse.

Det vigtigste af nyhederne er nok skærmen. Sony fortsætter med OLED-typen, som vi også så i efterårets anmelderroste topmodel Xperia XZ3. Skærmkvaliteten fik stor rosfra anmeldere såvel som slutbrugere, der alle var begejstrede.

Derfor lover det også godt nu, hvor Sony kører videre med OLED-typen på Xperia 1.

Skærmen har et format på 21:9. I praksis betyder det, at en stor mængde Netflix-indhold samt det store materiale, der er tilgængelig på YouTube, vil passe perfekt på skærmen – uden sorte kanter.

Omtrent halvdelen af indholdet på Netfix er tilgængelig i 21:9. Desuden er næsten alle musikvideoer på YouTube klar i dette format. Det fortæller Sony. Skærmformatet lader altså til at give god mening.

Med 21:9 kan du desuden se mere af websider, beskeder og videolisterne på YouTube, fordi længden er forøget.

Købere af Xperia 1 vil kunne spille Fortnite, Asphalt 5 og Arena Valor i 21:9 formatet.

Alt i alt lyder det som om, at Sony her kommer med et skærmformat, der giver god mening. Min anmeldelse af Xperia 1 vil senere vise, om det så også giver mening i hverdagen.

Første kig på Sony Xperia 1

Spændende nyt i kameraet

Sony Xperia 1 har triplekamera-system. Det vil sige følgende tre sensorer på bagsiden:

  • 12 megapixels vidvinkel (26 mm) til standardbilleder
  • 12 megapixels telefoto (52 mm) til portrætter og bokeh
  • 12 megapixels super vidvinkel (16 mm) til vidvinkelfotografering

Netop fordi skærmformatet er 21:9, der betegnes som et professionelt format, så giver en særlig app kaldet Cinema Pro god mening. Cinema Pro, der er udviklet sammen med CineAlta, kan skyde og vise video videooptageler ”som de er” – altså uden en masse ekstra ”lag” eller ”optimeringer” lagt ind.

Farverne er eksempelvis som du ser dem, oplyser Sony.

Cinema Pro giver den kreative bruger mulighed for ekstra udfoldelse. Selvom formatet er 21:9 kan hjælpelinjer på skærmen vise hvordan materialet vil se ud på blandt andet 16:9-monitorer.

Cinema Pro skyder altså i HDR-format (21:9) med 24 billeder per sekund.

Den almindelige kamera-app er stadig tilgængelig. Cinema Pro er blot en ekstra mulighed.

Sony introducerer desuden ny støjreduktions i kameraet (i RAW-format) samt verdens første ”eye-focus”. Kameraets autofokus vil ikke bare forsøge at stille skarpt på ansigter men gå efter øjnene.

Jeg glæder mig rigtigt meget til at se, hvad kameraet i denne telefon kan ude i virkeligheden.

Sony Xperia 1
Sony Xperia 1 (Foto: MereMobil.dk)

Alt det som du forventer

Sony Xperia 1 leverer på papiret rigtigt meget af det, som du vil forvente af en topmodel. Udover den hurtige processor får du hurtig-opladning, og der medfølger en hurtigoplader i salgspakken.

Du får dual-SIM mulighed, Bluetooth 5.0, stereohøjttalere og den nyeste teknologi inden til håndtering af forbindelse og hastigheder i forhold til mobilnettet.

Du må desværre undvære trådløs opladning. Ifølge Sony er trådløs opladning fjernet, så telefonen kunne blive tyndere. Af samme årsag har Sony valgt at placere fingeraftrykslæser i power-knappen på siden.

Android 9 er installeret fra salgsæsken. Sony har ikke givet nogle detaljer om hvordan de fremadrettet vil opdatere Xperia 1.

Telefonen er vand- og støvtæt, og Sony bibeholder funktionen Side Sense, som blev introduceret med Xperia XZ3.

Specifikationer: Sony Xperia 1

 Sony Xperia 1
Skærm6.5”, OLED 21:9 format, Gorilla Glass 6
Opløsning4K HDR
StyresystemAndroid 9
ProcessorQualcomm Snapdragon 855
RAM6 GB
Hukommelse128 GB
UdvidelseJa. MicroSD-kort op til 512 GB
Kamera 112 megapixels, 26mm, OIS, dual PD
Kamera 212 megapixels, 52mm, OIS, telefoto
Kamera 312 megapixels, 16mm, super vidvinkel
Frontkamera8 megapixels (FF)
Batteri3.330 mAh
HurtigopladningJa
Hurtigoplader medfølgerJa
Trådløs opladningNej
Cover medfølgerNej
Forbindelser4G (5CA LTE), CAT19, , Bluetooth 5.0, NFC, Wi-Fi 802.11a/ac/b/g/n, GPS, 4×4 Mimo
Dual-SIMJa. To SIM-kort el. Et SIM og et MicroSD-kort
FingeraftrykJa. På siden.
Størrelse167 x 72 x 8.2 mm.
Vægt180 gram
IP-certificeringIP65/68, vand- og støvafvisende

Kommer i slutningen af foråret

Sony Xperia 1 lander i butikkerne hen mod slutningen af foråret hos et bredt udvalg af forhandlere.

På nuværende tidspunkt er prisen ikke oplyst.

På MereMobil.dk vil jeg inden salgsstarten være klar med en anmeldelse. Jeg er på forhånd meget spændt på at få Xperia 1 til test. Specielt fordi min anmeldelse af Xperia XZ3 i efteråret gav konklusionen, at det var nu du skulle købe Sony – Sony gjorde bare så mange ting rigtigt på XZ3’eren.

Xperia 1 promovideo

Mere til historien

Xperia 1 er topmodellen i forårets Xperia-serie, der består af Xperia 10, Xperia X10 Plus og Xperia L3. X10 og X10 Plus er mellemklasse telefoner. Priserne starter på 2.999 kroner.

Hvilken PlayStation 5 skal jeg vælge?

GUIDE: Black Friday er lige rundt om hjørnet, og vi har en lille guide klar til dig, hvis du er i tvivl om, hvilken PS5 du skal vælge.

(mere…)
Begrænser adgang til ny PlayStation 5

Der er ikke "frit gameplay", når du vil købe den nye PlayStation 5 Pro.

(mere…)
PlayStation 5 Pro fås i butikkerne netop nu

Den nye PlayStation 5 Pro kan nu købes i butikkerne rundt om i landet.

(mere…)
Vigtig detalje på PlayStation 5 Pro

En lille detalje gør PlayStation 5 Pro mere langtidsholdbar.

(mere…)
Tidligere PlayStation Executive: Vi har nået højdepunktet

Nu tager en tidligere PlayStation-executive ordet og fortæller, at udviklingen ikke længere bør lægge vægt på hardwaren.

(mere…)
Sony Xperia 1 VI er klar i ny farve

Sony er klar med Xperia 1 VI i en ny farve, som gør noget godt for æstetikken, da den kommer med en mat finish.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
8 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram