Motorola Moto G7 Plus - 30 procent kraftigere mobil til en god pris

Motorola har opgraderet Moto G6 Plus med 30 procents bedre ydelse. Her kan du møde Motorola G7 Plus.

Motorola Moto G7 Plus
Motorola Moto G7 Plus (Foto: Motorola)

Moto G7 Plus ligger på specifikationerne øverst på hylden i den nye G-serie, der blev præsenteret den 7. februar 2019.

Moto G7 Plus er lidt bedre på specifikationerne, men ikke meget bedre, end de andre modeller i G-serien.

I forhold til Moto G6 Plus, der kom sidste år, er telefonen nu lidt slankere og det udstående bump omkring kameraet er minimeret, men Motorola har stadig deres runde skive omkring linserne. Dette er blevet et unikt designudtryk for Motorolas smartphones.

Måles der på størrelse, er dette års model fysisk lidt mindre, men skærmen er blevet større. Skærme er nu oppe på 6.24 tommer mod 5.9 tommer sidste år. En endnu større procentdel af fronten dækkes nu af skærm.

Kameraet har dual-linse med 16 og 5 megapixels opløsning og optisk billedstabilisator (OIS).

Processoren er opdateret fra Qualcomm Snapdragon 630 til Snapdragon 636. Der er fortsat 4 GB RAM. På ydelsen er dette en allround-forbedring på cirka 30 procent.

Du får 64 GB intern hukommelse samt plads til MicroSD-kort. Kortlæseren har plads til to SIM-kort og én hukommelseskort samtidigt.

Designmæssigt benyttes Gorilla Glass på for- og bagside. En del af udtrykket er også den lille waterdrop-notch, der omkranser kameralinsen på fronten.

Vil du have strøm til 3 dage? Mød Motorola Moto G7 Power

Kraftig oplader medfølger

I salgspakken ligger en 27 watts hurtigoplader. Denne kan lade batteriet til 50 procent på blot 15 minutter. 80 procent nås ved en halv time, mens den fulde opladning klares på 52 minutter.

Motorola Moto G7 Plus kommer med Android 9.0 uden ret mange ændringer i forhold til den version, som Android One-enhederne kører med.

Motorola lover sikkerhedsopdateringer hvert kvartal og én stor opdatering af Android i produktets levetid. Det vil sige, at Moto G7 Plus vil kunne opdateres til Android Q.

Den vejledende pris er 2.499 kroner uden abonnement. Udover turboladeren ligger der også et silikone bagover i salgspakken. Mobilen er tilgængelig nu.

Moto G7 Plus kommer i farverne Deep Indigo og Viva Red – mørkeblå og rød.

Se pris og tilgængelighed på Moto G7'erne

Motorola Moto G7 Plus
Motorola Moto G7 Plus (Foto: Motorola)

Første kig på Moto G7-serien

Specifikationer: Motorola Moto G7 Plus

 Motorola Moto G7 Plus
Skærm6.24”
Opløsning2270x1080px
StyresystemAndroid 9
Processor1.8 GHz, Snapdragon 636
RAM4 GB
Hukommelse64 GB
UdvidelseJa
Kamera16 megapixels + 5 megapixels
Frontkamera12 megapixels
Batteri3.000 mAh
Hurtigoplader medfølger27 watt TurboPower-lader
Cover medfølgerJa
Forbindelser4G, Bluetooth 5, Wi-Fi 802.11 a, b, g (2.4, 5 GHz)
Dual-SIMJa. To SIM-kort + microSD-kort
FingeraftrykJa. På bagsiden
AndetWaterdrop notch, 3.5mm jackstik
Størrelse157x75.3x8.27mm
Vægt172 gram
SystemAndroid 9

Mere til historien

Motorola G7 Plus leverer en fornuftig højttalerlyd, hvilket har ført til, at Dolby har sat deres varemærke på telefonen.

Se lækket promotionvideo med Motorola Razr Ultra

Den kommende foldbare smartphone fra Motorola er nu lækket helt i en ny promotionvideo. Se den her.

(mere…)
Motorola lancerer nye Razr-modeller i juni

Der har længe været rygter om, at Motorola var på vej med nye foldbare smartphones. Nu bekræftes juni som måneden for præsentationen.

(mere…)
Stil og power i én enhed: Oplev Motorola Edge 40 Pro - anmeldelse

VIDEO: Pålidelig telefon med lynhurtig opladning. Med Motorola Edge 40 Pro siger du farvel til bekymringerne om batterilevetid.

(mere…)
Motorola Razr 40 lækket på nye billeder

GALLERI: En ny række billeder er netop afsløret af den kommende Motorola Razr 40. Du kan se billederne her, der viser skærme og farver.

(mere…)
Motorola Moto G73 test | Lavpris mobil gjort rigtigt

TEST: Motorola mestrer at lave telefoner til lave priser, men rammer de rigtigt med Motorola Moto G73? Jeg har undersøgt det nærmere.

(mere…)
Motorola Edge 40 – billigere men ikke meget ringere

Motorola har lanceret en billigere version af Edge 40 Pro. Se detaljerne om Edge 40 her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2023 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram