TDC klar med landsdækkende NB-IoT net
Landets største teleselskab melder sig klar med et landsdækkende IoT-netværk.
Danmark har fået endnu et landsdækkende Internet-of-Things netværk.
Telia og Telenor lancerede sidste år et landsdækkende NB-IoT netværk, ligesom IoT-Denmark i efterhånden et par år har haft et SigFox netværk kørende i Danmark. Nu er TDC også kommer med på vognen med et NB-IoT netværk. Det skriver DR.dk
TDC har været i gang med at udrulle det nye NB-IoT netværk i et stykket tid, og TDC har allerede flere partnere, som er i gang med at udvikle nye smarte produkter, der skal køre på det nye netværk.
TT-netværket er klar med IoT over hele landet
-” Det er et stort skridt for de kunder, der skal bruge vores løsning, at det nu er landsdækkende,” fortæller underdirektør Jesper Oldenburg fra TDC Operations til DR.dk
-“Vi har i øjeblikket over 60 virksomheder, der tester forskellige løsninger på vores netværk. Det kan være energi- og forsyningsselskaber til automatisk overvågede måleraflæsninger. Eller i sundhedssektoren, hvor der er et stort potentiale i overvågning af patienters helbredsdata til hospitalerne, hvor vi nu kan tilbyde et net, som rent faktisk kan skabe forbindelse til patienterne,” siger Jesper Oldenburg til DR.dk
NB-IoT kører på licenserede frekvenser, og netværket er en udvidelse af TDCs eksisterende 4G LTE mobilnetværk. Dækningen med NB-IoT er utrolig god selv i skovområder eller i kældre, hvilket betyder, at de nye IoT produkter, kan benyttes i mange forskellige løsninger.
Mere til historien
IoT kan indbygges i mange forskellige løsning lige fra GPS-overvågning af demente til skraldespande.