Nokia 9 PureView afsløres den 24. februar
HMD Global har bekræftet, at de søndag den 24. februar vil afsløre Nokia 9 PureView under Mobile World Congress.
Mobile World Congress kommer nærmere og det betyder også, at flere og flere producenter sender invitationerne ud til deres lanceringsevents under MWC-konferencen.
HMD Global har oplyst, at de altså vil afholde event søndag den 24. februar i Barcelona. Det er blandt andet Juho Sarvikas, produktchef hos HMD Global, som afslører datoen på hans Twitter-profil. Tidspunktet for eventen er endnu ukendt. Det skriver GSMArena.com.
Det ventes, at eventen vil blive live-streamet.
Men det ventes altså, at vi den 24. februar 2019 vil få afsløret Nokia 9 PureView. Det er også det, som der tolkes ud fra Juho Sarvikas’ udmelding.
Nokia 9 PureView er den længe ventede flagskibstelefon fra HMD Global. Det forventes den kommer med fem bagkameraer.
Vi har tidligere skrevet, at Nokia 9 PureView kommer med en Qualcomm Snapdragon 845 processor, 6 GB RAM og 128 GB intern hukommelse. Om dette holder stik er uvist. Men hvis det viser sig, at være korrekt er det altså sidste års processor, at den kommer med. Dette års topmodeller fra konkurrenterne komme nok med Snapdragon 855.
Det forventes, at den lanceres med Android 9 Pie. Men HMD Global har ikke meldt nogle specifikationer ud.
Nokia 9 PureView med 5 kameraer er afsløret
Indtil videre har Sony, Xiaomi, LG, Huawei og Oppo foruden HDM Global også meldt ud, at de altså er klar til dette års Mobile World Congress.
Sony har udsendt invitationer til presseevent
Kamera-tendenser anført af Nokia 9 PureView
Mere til historien
Nokia producerede i “gamle dage” også PureView-telefoner. Den første Nokia PureView telefon var Nokia 808 PureView. Denne var en 41 megapixels kameratelefon og kom på markedet i 2012. 808 PureView lignede nærmest et lommekamera på bagsiden. Den kørte i øvrigt på Symian^3 (Symbian Belle / Nokia Belle) styresystemet og ikke Android, som de nye Nokia-telefoner.