MobilePay er størst – nu over 4 millioner private brugere
MobilePay applikationen er blevet den første danske applikation til at passerer fire millioner private brugere og dermed den mest udbredte danske app nogensinde.
MobilePay har nået endnu en milepæl. Som den første danske app nogensinde har MobilePay passeret fire millioner private brugere.
Betalingsløsningen benyttes nu i 115.000 butikker – og faktisk satte MobilePay ny rekord på Black Friday 2018.
– MobilePay: Alle rekorder blev slået på Black Friday
I november satte MobilePay også ny månedsrekord med hele 26,3 millioner transaktioner.
Denne rekord ventes dog ikke at holde ret længe, da den forventes at blive slået i december. Det ventes også, at der i år vil være mere end 50 millioner transaktioner i forhold til forrige år. Forventningen er, at danskerne har benyttet appen omkring 280 millioner gange når vi rammer årsskiftet.
– ”Populært sagt er MobilePay nu tilstede på enhver smartphone i Danmark. Det er en ufattelig udvikling for en virksomhed, der kun er fem år gammel. Vi er glade for at være blevet en så uundværlig del af danskernes livsstil og daglige adfærd. Det forpligter,” siger Torben Gamst, ny direktør for MobilePay, Danmark i en pressemeddelelse.
De ældre danske borgere kobler sig oftere og oftere på løsningen, hvilket også er grunden til, at MobilePay fortsat vækster.
– Coop åbner for MobilePay – men men men
Tilbage i 2014 var der kun 1 procent af danskerne mellem 75-105 år, som benyttede MobilePay. Dette tal er i dag steget til 15 procent for samme aldersgruppe. Kigger man på målgruppen fra 70-74-år er mere end en tredjedel MobilePay-brugere, hvilket er mere end en ti-dobling siden 2014.
– ”MobilePay favner hele befolkningen og bidrager også til at inddrage ældrebefolkningen i den digitale verden. Ofte er det børn eller børnebørn, der hjælper de ældre på vej,” konstaterer Torben Gamst, der vurderer, at stigningen i brugen af MobilePay kan fortsætte nogen tid endnu, om end ikke i samme tempo som hidtil.
Mere til historien
MobilePay vækster også på deres andet marked, Finland, hvor antallet af transaktioner er fordoblet over året. Der er omkring 800.000 brugere i Finland.