Fortnite har nu mere end 200 millioner spillere
2018 har uden tvivl været året for det populære spil Fortnite. Spillet har nu rundet mere end 200 millioner spillere verden over.
I midten af januar 2018 var Epic Games, som står bag Fortnite, ude med meldingen om, at der nu var 40 millioner spillere på verdensplan.
Det er nok ikke kun ”Fortnite”-dansene, der har gjort spillet populært. Sikkert er det dog, at spillet har ramt en masse og fået rigtig mange til at spille det. De nyeste tal viser, at der nu er mere end 200 millioner registrerede spillere. Det er altså mere end fem gange så meget, som i starten af året.
Siden juni er mere end 75 millioner spillere tilføjet.
– Fortnite dropper Google Play Store
Det er dog ikke alle spillere, som er ”aktive”. Med det menes, at nogle har registreret sig og ikke længere spiller.
Fortnite har kunne vækste markant i antallet af spillere, da det siden starten af 2018 er blevet tilgængeligt på langt flere enheder og platforme. Det kan spilles på alt fra PC, PlayStation, iPad og iPhone samt Android.
– Fortnite til Android – sådan installerer du spillet
Fortnite dance-battle
Mere til historien
Fortnite kom til iOS platformen i slutningen af foråret, mens Android-brugere måtte vente til oktober før spillet var klar til alle understøttede enheder. I starten af august blev det tilgængeligt til de første Android-enheder. Og i forbindelse med Galaxy Note 9 lanceringen var der lidt ekstra guf til ejere af denne.