Nu kommer Fortnite til iPhone og iPad

KORT NYT: Vil du spille Fortnite på din iPhone og iPad. Så læs med her.

Hvis du er heldig, at have modtaget en invitation fra spilproducenten Epic, kan du allerede nu spille det populære spil Fortnite på iPhone og iPad.

Epic sender netop nu invitationer til spillet i omløb. Hvis ikke du har fået en endnu, skal du ikke være bekymret. Epic sender nemlig flere invitationer ud de kommende dage og måneder. Det sker i takt med, at Epic opgraderer på serverkapaciteten.

– ”Det er stadig en tidlig udgave af spillet, og vi ser frem til din feedback så vi kan udvikle videre og forbedre spillet,” siger Epic.

Hvis du vil stille dig i kø for at få en invitation til Fortnite på iPhone og iPad, så kan du besøge kampagnesiden hos Epic.

Fortnite kommer, ifølge et tweet fra Epic, også til Android. Det vil ske inden for de kommende måneder. Interesserede opfordres til at skrive sig op, for at få flere informationer.

Mere til historien

Fortnite på iOS kræver iOS 11 eller nyere. Spillet kan spilles på iPhone 6S og iPhone SE samt nyere modeller. Du kan også spille på iPad Mini 4, iPad Air 2 og flere andre.

Tags:

Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go' Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.