Apples T2-chip blokerer for udvalgte reparationer

T2-chippen i MacBook Pro, MacBook Air og MacMini forhindrer i nogen grad uautoriseret service uden om Apple.

Du har sikkert hørt Apple omtale deres nyeste sikkerhedschip med navnet ”T2”. Den lille co-processor håndterer blandt andet boot-processen, fingeraftrykslæseren samt en lang række specialopgaver, der ligger beskyttet i et aflukket sikkerhedsområde.

T2-chippen findes i de nyeste versioner af MacBook Pro 13 og 15 tommer, iMac Pro samt de nye MacBook Air og Mac Mini.

Nu viser det sig, at T2 også holder et vågent øje med andre hardwarekomponenter. Det skriver The Verge.

Hvis udvalgte hardwaredele bliver udskiftet, så blokerer chippen for opstart af maskinerne. Det kan eksempelvis være logic-board og Touch ID-sensoren. Det har Apple bekræftet overfor The Verge.

Hvis en kunde får udskiftet hardwarekomponenter uden for Apples autoriserede serviceled, så vil T2-chippen blokere maskinen.

– Apple udskifter fremramte iPhone X skærme gratis

Ifølge Kyle Weins, CEO i iFixit, forsøger Apple med tiltaget at holde reparationer og service i deres egen fødekæde. Kunderne bliver altså forhindrede i at sende deres computer på et uautoriseret værksted.

Præcis hvilke reparationer og hvilke hardwarekomponenter T2-chippen kan åbne og lukke for, er der ikke offentliggjort en liste over.

I de nye Mac-computere sørger T2-chippen også for kryptering af data på SSD lagerenheden, uden det påvirker ydelsen for slutbrugeren. Indholdet fra en SSD-enhed i eksempelvis den nye MacBook Air, kan derfor heller ikke læses af en anden computer.

Det er også T2-chippen der holder øje med bootprocessen, og sikrer, at bootsoftwaren ikke er ændret. Det oplyser Apple.

– Så fik vi endelig en ny MacBook Air

Mere til historien

T2 blev anvendt første gang i iMac Pro 2017. Chippen er efterfølgeren til T1, der kom i 2016. Dengang håndterede chippen primært Touch ID-sensoren, og kunne blokere adgang til mikrofonen og kameraet hvis eksempelvis hackere forsøgte at tilgå komponenterne uden de fornødne rettigheder.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
75 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Ny Mac med touchskærm: Derfor går Apple imod Steve Jobs

Steve Jobs advarede mod touch på lodrette skærme. Apple mener nu, at teknologien kan tilføjes som et supplement uden at forringe Mac-oplevelsen.

(mere…)
MacBook Pro med Touch-skærm – Hvem spurgte?

VI MENER: Apple har langt om længe lanceret sin første Mac med touchskærm. Den kan give mening for bestemte faggrupper, men gør den MacBook Pro bedre for almindelige brugere?

(mere…)
Ny iPhone-funktion bekræfter din alder med en selfie

iOS 27.2 kan estimere, om brugeren er voksen, ved hjælp af billeder af ansigtet. Apple oplyser, at selfien slettes efter kontrollen.

(mere…)
iPhone Duo kan tage 30 procent af markedet i 2027 – presser Samsung

TrendForce forventer, at Apple bliver verdens næststørste producent af foldbare telefoner i 2027. Samtidig rejser problemer med inderskærmen spørgsmål om den første iPhone Duo.

(mere…)
iPhone Duo test: Imponerende ingeniørkunst til et behov ingen har bedt om

(mere…)
Ny MacBook Pro får touchskærm og 24 timers batteritid

Apple giver for første gang MacBook Pro en berøringsfølsom skærm. Den nye model får også tandem-OLED, Dynamic Island og et betydeligt lettere design.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram