Billig smartphone tiltrak sig overraskende meget opmærksomhed

Der var ekstra mange farver og balloner da en prisvenlig ny smartphone startede salget. Normalt er det forbeholdt de dyre topmodeller.

Lavpristelefonen Motorola One, der netop er landet til salg i Danmark, kom godt fra starten og fik overraskende meget opmærksomhed.

Elgiganten har i Aarhus og København afholdt en lanceringsevent med balloner, bannere og personale klar til at fortælle om telefonen. Eventen blev afholdt i fredags (5. oktober 2018).

Normalt afholdes der kun events omkring salgsstarter på topprodukter. Særligt Apples iPhone lanceringer har gennem tiden tiltrukket sig stor opmærksomhed, men også Samsung og OnePlus har haft succes med events.

Det specielle her er, at Motorola One har en pris på 1.999 kroner. Det er altså en meget billig telefon, som der gøres betydeligt mere ud af, end det normalt ses i de billige prissegmenter.

Elgiganten bruger produktlanceringerne til at skabe spændende kundeoplevelser i butikkerne. Motorola One fik blandt andet den ekstra opmærksomhed fordi telefonen rammer et meget bredt publikum. Det fortæller Allan Pedersen, salgschef i Elgiganten til MereMobil.dk.

– ”Vi fejrer jævnligt forskellige produktlanceringer for at give vores kunder nogle fede oplevelser, og med Motorola One var der en oplagt mulighed for at gøre det. Det er et nyt og spændende produkt, der i kraft af sin pris rammer et meget bredt publikum, så det var helt oplagt at lave en lancerings-event,” lyder det fra Allan Pedersen

Billigere telefoner er det nye spændende

Salgsstart på Motorola One

Salgsstart på Motorola One i Elgiganten (Foto: MereMobil.dk)

Flagskibstelefonerne slås altid stort op. Det er her, hvor producenterne skal overbevise forbrugerne, konkurrenter og dem som om, at de virkelig har noget særligt at byde på.

Med tiden er topmodellerne begyndt at minde ret meget om hinanden, og der er mindre og mindre fornyelse fra generation til generation.

Blandt de billigere telefoner er der lige nu større forskelligheder. Det er i denne såkaldte mellemklasse, at de virkelige overraskelser findes for tiden.

Motorola har leveret indtil flere gode telefoner, men med i feltet er også Lite-modellerne fra Huawei samt Nokias telefoner. Et eksempel er Nokia 7 Plus, som har fået stor ros blandt mange anmeldere.

Her er smartphonen, der kun skal oplades to gange om ugen

Motorola One er det seneste eksempel på en smartphone, hvor køberne får rigtigt meget for pengene.

Naturligvis kan telefoner i mellemklasse-segmentet ikke måles 1:1 med en spritny topmodel, der har langt mere power i sig, end de fleste jævne brugere vil være i stand til at udnytte.

Første kig på Motorola One

Mere til historien

Mange husker blandt andet Motorola fra starten af nullerne, hvor Motorola Razr så dagens lys. Den første Razr kom i fjerde kvartal 2004. Serien eksisterede i fire år og solgte over 130 millioner eksemplarer. I dag er Motorola ejet af Lenovo.

Nye, prisvenlige telefoner til salg i Danmark

Hvis prisen er vigtig, men funktionaliteten skal være i orden, er disse to telefoner værd at overveje.

(mere…)
Motorola Razr 60 Ultra: Ny træmodel afsløret i læk

Et billede af en telefon, som måske er den kommende Motorola Razr 60 Ultra, er lækket af Evan Blass.

(mere…)
Nyt digitalt værktøj samler alle dine enheder

Der kommer nu et nyt AI-baseret værktøj til Motorola og Lenovo enheder.

(mere…)
Ny billig-iPhone kan nu købes

Apple har sendt deres nye prisvenlige model, iPhone 16e, i butikkerne. Se prisen her.

(mere…)
Stavefejl stopper salget

Det hører til sjældenhederne, at nødbremsen trækkes ved en produktlancering.

(mere…)
Samsung Galaxy S25-serien er klar i butikkerne

Samsung afslørede i januar deres nye Galaxy S25-serie. Nu kan den købes i Danmark. 

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram