Trods EU-roaming regler må teleselskaber alligevel hæve prisen

Det blev lovet, at der ikke ville komme prisstigninger grundet fri roaming i EU. Prisstigningerne er en realitet. Og Teleselskaberne vinder sågar også sager i Teleankenævnet.

Det forlød, at de europæiske mobilselskaber ikke måtte lave prisstigninger i forbindelse med de nye EU-roaming regler. Men en ny dom fra Teleankenævnet fastslår, at de danske mobilselskaber selv bestemmer abonnementsvilkår. Det skriver Computerworld.dk.

Dommen er blevet en realitet efter, at en kunde hos CBB har klaget over, at hans abonnement pludselig blev ændret og prisen i forbindelse med denne ændring med 20 kroner om måneden. CBB-kunden klagede derfor til Teleankenævnet.

Sagen startede i maj 2017. CBB-kunden blev 8. maj 2017 varslet om en ændring i hans abonnement. Det ville blive ændret fra 12 timers tale til 15 timers tale, 12 GB data til 15 GB data hvoraf de 4 GB var i EU. Abonnementet ville så stige 20 kroner om måneden.

Ny afgørelse: Plenti skal nu følge EU’s roaming-regler

Kunden mente, at det stred imod EU’s regler om, at mobilselskaberne ikke måtte tage ekstra betaling for roaming i EU.

Overraskende nok er Telenor, der ejer CBB Mobil, vundet sagen. Det vurderes, at mobilselskaberne er i sin gode ret til at ændre priser og vilkår i mobilabonnementerne. Energistyrelsen kan ikke vurdere om prisstigningerne er foretaget på baggrund af de nye EU-regler, som trådte i kraft den 15. juni 2017.

– “Det er dog på det foreliggende grundlag vanskeligt for Energistyrelsen at foretage en nærmere vurdering af, hvorvidt pristillægget på 20 kroner er et tillæg for roaming, og dermed i strid med de nye roaming-regler. Baggrunden er, at teleselskaberne selv bestemmer, hvordan de ønsker at sammensætte deres abonnementer, herunder om de vil tilbyde roaming, og hvilken pris abonnementet skal have. Således er det Energistyrelsens vurdering, at det som udgangspunkt er tilladt for udbydere generelt at hæve prisen på deres abonnementer, uanset de nye roaming-regler,” står der blandt andet i dommen.

Du kan se afgørelsen her.

Det er ikke første sat, at teleselskaberne altså vinder over forbrugerne. I foråret vandt TDC en sag, hvor de havde hævet deres priser.

Mere til historien

Det blev lovet, at priserne på mobiltelefoni ikke ville stige. Men det er præcis det der er sket. Faktum er nemlig, at mobilkunderne har fået en højere telefonregning.

Tags:

Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.