Samsung Galaxy A7 (2018) – telefon med tre bagkameraer

Samsung har lanceret deres telefon Galaxy A7 (2018), som kommer med tre bagkameraer. Læs alle detaljerne om den nye Samsung-telefon her.

Samsung Galaxy A7 (2018) (Foto: Samsung)

Samsung Galaxy A7 (2018) (Foto: Samsung)

Samsung er klar med det nyeste familie-medlem i Galaxy A-serien. Navnet er Galaxy A7 (2018). Selvom det er en telefon i mellemklassen, så adskiller Galaxy A7 (2018) sig fra en række andre smartphones.

Galaxy A7 (2018) er den første Samsung telefon med tre bagkameraer. Og det er måske lidt underligt, at det ikke er en af flagskibs-serierne Galaxy S eller Galaxy Note, som er først med dette.

 – Samsung Galaxy S10 har fingeraftrykslæser i skærmen

Galaxy A7 (2018) kommer med en 24 megapixels sensor (den primære) der har en blænde på f/1.7 og fasedetekterende autofokus. Samsung oplyser også, at linsen lukker mere lys ind da den under dårlige lysforhold kombinerer fire pixels til én.

Den anden sensor er på 8 megapixels med en blænde på f/2.4 og vid-vinkellinse, hvor synsfeltet er på 120 grader. Dermed er det altså muligt, at få mere af store motiver med.

Den tredje linse er en 5 megapixels dybdesensor (f/2.29. Samspillet mellem denne og den primære linse gør det muligt, at styre dybdeskarpheden på billederne. Dermed kan du altså justere ”bokeh-effekten”, så den bliver præcis, som du ønsker.

Frontkameraet er på 24 megapixels, så der er lagt op til selfies i stor stil. LED-blitzen har justerbar lysstyrke.

Samsung Galaxy A7 (2018) (Foto: Samsung)

Samsung Galaxy A7 (2018) (Foto: Samsung)

Normalt er det måske ikke kameraet, der er i fokus med en telefon i det prissegment, hvor Galaxy A7 (2018) altså er. Men tre bagkameraer er noget særligt. Vi har stadigvæk til gode, at afprøve det i praksis.

AMOLED-skærm og glasdesign

Der er dog andet til Galaxy A7 (2018) end ”bare” tre bagkameraer. Galaxy A7 (2018) kommer med en 6 tommer AMOLED-skærm. Formatet er 18.5:9, som det også kendes fra Galaxy S9 og andre topmodeller. Opløsningen på skærmen er derfor 1.080 x 2.220 pixels.

 – Med Galaxy Watch satser Samsung på sundhed og velvære

Telefonen er udformet i et glasdesign med en aluminiumsramme.

Derudover kommer den med en 2.2 GHz octa-core processor, 4 GB RAM og 64 GB intern hukommelse, samt understøtter microSD-kort på op til 512 GB.

Batteriet er på 3.300 mAh.

Samsung Galaxy A7 (2018) (Foto: Samsung)

Samsung Galaxy A7 (2018) (Foto: Samsung)

Samsung Galaxy A7 (2018) specifikationer

  • Skærm: 6 tommer FHD+ (1.080 x 2.220 pixels), Super AMOLED med 18.5:9 format
  • Styresystem: Android 8.0 Oreo
  • Processor: 2.2 GHz Octa-core processor
  • RAM: 4 GB
  • Hukommelse: 64 GB intern hukommelse + microSD-kort op til 512 GB
  • Kamera: Triple kamera – 24 megapixels sensor (f/1.8), Ultra Wide 8 megapixels (f/2.4), 120 graders dybdesensor 5 megapixels (f/2.2)
  • Frontkamera: 24 megapixels  (f/2.0)
  • Dual SIM. Plads til to SIM-kort og ét MicroSD-kort samtidigt.
  • Andet: Fingeraftrykslæser, Gyro Sensor, Proximity Sensor, RGB Light Sensor, NFC, Glonass
  • Batteri: 3.300 mAh
  • Fysisk størrelse: 159.8 x 76.8 x 7.5 mm
  • Vægt: 168 gram

Pris og tilgængelighed

Galaxy A7 2018 simkort

I Samsung Galaxy A7 (2018) er der plads til to SIM-kort samtidigt med ét MicroSD-kort (Foto: Samsung)

Galaxy A7 (2018) kommer til salg i de danske butikker fra fredag den 19. oktober 2018. Telefonen kommer i farverne blå, sort og guld til en vejledende pris på 2.749 kroner uden abonnement.

 – Samsung på vej med foldbar smartphone i år

Generelt har vi ikke været begejstrede for A-modellerne gennem tiden. De har ofte virket som sjusket andenhåndsarbejde, når vi har fået dem i hånden. Tiden vil vide om det er anderledes for den nye A7-model.

Mere til historien

Foruden varianten med 4 GB RAM og 64 GB intern hukommelse, som er den der lanceres i Danmark, kommer den også i varianter med henholdsvis 4 GB RAM og 128 GB intern hukommelse, samt 6 GB RAM og 128 GB intern hukommelse. Disse lanceres dog ikke i Danmark. Foruden de tre farver, som den kommer i på det danske marked lanceres Galaxy A7 (2018) også i en lyserød farve, der dog umiddelbart heller ikke kommer til salg i Danmark.

Flere Android-producenter ventes at skifte strategi

RYGTE: Android-producenter ventes at skifte lanceringsstrategi, der bygger mere på spredte lanceringer.

(mere…)
Priserne på Samsung-telefoner står til at stige markant 

Skal man tro de seneste rygter, så tvinges Samsung til at hæve priserne på deres smartphones allerede fra juni måned – måske endnu mere efter sommer. 

(mere…)
Nye detaljer om kameraet er lækket for S27-modellerne

KORT NYT: Flere detaljer og specifikationer om kameraet på den kommende Samsung Galaxy S27 Pro og S27 Ultra er angiveligt lækket.

(mere…)
Rygtet svirrer: Samsung gør klar til S27 Pro og nyt Ultra-design

RYGTE: Samsung planlægger angiveligt at ryste posen med S27-serien. Den almindelige model står til at blive skiftet ud med en "Pro"-model, mens S27 Ultra får et markant redesign af kameraet og endelig et større batteri. Læs rygterne her.

(mere…)
Galaxy Z Fold 8 bliver lettere – men meget dyrere

RYGTE: Samsungs kommende Z Fold 8 står til at blive tyndere og få et større batteri, men prisskiltet ser ud til at stige markant. Alt tyder dog på, at en ny "Wide"-model bliver det vigtigste våben mod Apples kommende foldbare iPhone.

(mere…)
Slut med at glemme vasketøjet: Sådan får du hjemmet til at arbejde for dig


Det smarte hjem har længe føltes som en samling af isolerede gadgets, der hver især kræver din opmærksomhed og en ny app. Men Samsung har en anden vision for 2026. Her rykker teknologien ind i baggrunden for at løse de små, irriterende hverdagsudfordringer – helt uden at du skal løfte en finger.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
7 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram