Hvem er Xiaomi?

BAGGRUND: Men hvem er Xiaomi? Bliv klogere på den kinesiske producent af smartphones og anden teknologi.

Xiaomi, hvordan udtales det og hvem er de?

Tilbage i 2010 sad vi, samt alle mobilkøberne og forsøgte at lære at sige “H u a w e i”. For det var nemlig i 2012, at de startede deres indtog på det danske mobilmarked.

Nu begynder et nyt mystisk navn i mobilbranchen at røre på sig. Det nye navn vi skal lære er “X i a o m i”.

Xiaomi har flere år på bagen end du måske lige tror. Firmaet blev grundlagt den 6. april 2010 af Lei Jun og syv partnere:

  • Lin Bin, vice president of the Google China Institute of Engineering
  • Dr Zhou Guangping, senior director of the Motorola Beijing R&D center
  • Liu De, department head of industrial design at the University of Science and Technology Beijing
  • Li Wanqiang, general manager of Kingsoft Dictionary
  • Wong Kong-Kat, principal development manager
  • Hong Feng, senior product manager for Google China
Lei Jun, CEO Xiaomi

CEO i Xiaomi, Lei Jun, er den 11. rigste person i Kina. (Foto Xiaomi)

Bag firmaet var investorer som Temasek Holdings, IDG Capital, Qiming Venture Partners og Qualcomm. Så baglandet var i orden.

Grundlægger og CEO i Xiaomi, Lei Jun, er ifølge Forbes den 11. rigeste person i Kina og på rigmandslisten på verdensplan er han nummer 118.

Vi skal hellere ikke længere frem i tiden end den 16. august 2010 før, at Xiaomi lancerede deres første Android-basede brugerflade MIUI (Mi User Interface).

Et år senere var Xiaomi klar med deres første smartphone. Denne fik navnet Xiaomi Mi 1 og blev altså lanceret i august 2011. Softwaren var stock Android med MIUI ovenpå.

Efterfølgende har de lanceret telefonerne støt og roligt. I august 2012 kom Xiaomi Mi 2, som i september 2013 var solgt i mere end 10 millioner eksemplarer. Og herfra gik det stærkt. I oktober 2013 var Xiaomi det femte mest brugte smartphone brand i Kina. I 2013 solgte de 18,7 millioner smartphones.

2014 blev året, hvor Xiaomi ekspanderede udenfor Kina. De første lande var Singapore, Malaysia, Filippinerne, Indien. Flere lande fulgte løbende efter. Xiaomi solgte mere end 60 millioner smartphones i 2014.

2018 blev et vigtigt år

I 2018 har Xiaomi haft travlt og lanceret en række smartphone-modeller. Netop 2018 er et vigtigt år for Xiaomi.

Alt imens smartphone-salget i Vesteuropa faldt med 6,3 procent i første kvartal 2018, så gik Xiaomi frem, skriver Canalys. Xiaomi havde en vækst på over 1.000 procent. De solgte 2.4 millioner smartphones i Europa i første kvartal 2018. Dermed blev de den fjerdestørste smartphone-producent.

Xiaomi er blevet kaldt for ”Kinas Apple” eller ”den kinesiske iPhone”.

Hvem kan Xiaomi sammenlignes med?

Xiaomi Mi 8 (Foto: Xiaomi)

Xiaomi kan i mobilbranchen sammenlignes med både Huawei og OnePlus, der også begge er kinesiske producenter. Netop OnePlus er interessant i forhold til Xiaomi. En telefon som Xiaomi Mi 8, topmodellen for 2018, er stort set identisk på specifikationer og pris med OnePlus 6. De blev også nærmest lanceret samtidig – begge i maj 2018.

Udtalelsen af navnet har samme store problem, som Huawei også har haft og lidt stadigvæk har hos nogle.

Selvom det går godt i Europa for Xiaomi har vi stadig tilgode, at se dem gøre sig gældende i Danmark. Men de første forhandlere er begyndt at føre produkter fra Xiaomi. Her finder vi eksempelvis Proshop.

Da Huawei skulle finde deres fodfæste på det danske marked har de måtte gøre det på den hårde måde, hvor det har krævet benarbejde. Alle var meget skeptiske overfor nye brands. I dag ser alle mere åbent på kinesiske virksomheder som Huawei, OnePlus, Motorola og Xiaomi.

Kopier alt og alle

Som nævnt er Xiaomi Mi 8 stort set en kopi af OnePlus 6. Ellers også er det omvendt. Det er svært lige at sige.

Når vi ser på den officielle website fra Xiaomi så trækker den store paralleller til Apple. Opbygningen er stort set en kopi af hvad Apple gør. Det samme gælder for de officielle pressefotos, hvor både stil og farver kopieres.

Også Xiaomis design på telefonerne trækker linjer til noget vi kender. Men dette gælder hos alle producenter, at de lader sig inspirere kraftigt af hinanden. Se eksempelvis denne Motorola telefon, der er lanceret i Kina.

Xiaomis strategi går ud på, at lancere produkter med gode specifikationer til lave priser, for den vej igennem at købe sig markedsandele. Der køres med en stram organisation og pengene bruges ikke på traditionel markedsføring.

Et par ord om Xiaomi

Mere til historien

Xiaomi er andet end smartphones. Du kan også få wearables, smartwatches, robotstøvsugere, powerbanks, Bluetooth højttalere og lignende fra den kinesiske producent.

Tags:

Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go' Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.