Ny højttaler fra B&O er skabt som designikon

IFA: En nytænkning af højttaleren, kalder B&O den nye Beosound Edge, som det danske firma netop har præsenteret på IFA-messen i Berlin.

BeoSound Edge fra B&O kommer til at koste 23.000 kroner og bliver tilgængelig fra midten af november. (Foto: B&O)

En højttaler til en vejledende pris på 23.000 kroner var B&Os største lancering på dette års IFA-messe i Berlin.

BeoSound Edge er skabt i samarbejde med den anerkendte designer Michael Anastassiades. Han har ladet sig inspirere af en engelsk 1 pund mønt, der står på højkant. Resultatet er blevet en helt cirkulær højttaler, der enten kan placeres på gulvet “som et centralt indretningselement”. Eller også kan den monteres på væggen “som et statement, der trodser tyngdekraften og opdeler rummet,” som B&O skriver i sin pressemeddelelse.

BeoSound Edge har nærhedssensorer, der registrerer, når man kommer tæt på højttaleren, og oplyser interfacet af aluminium. Lydstyrken reguleres ved, at man ruller højttaleren frem eller tilbage. Hvis det gøres blidt, ændres lydstyrken moderat, mens en mere kraftig bevægelse har en tilsvarende dramatisk effekt.

– B&O Play vil snart understøtte AirPlay 2

Højttaleren byder på en 10 tommer stor basenhed samt en dedikeret 4 tommer mellemtoneenhed og ¾ tommer diskantenhed.

En ny lydteknologi kaldet Active Bass Port kombinerer to klassiske komponenter inden for højttalerdesign – trykkammer og basrefleks. Teknologien fungerer på samme måde som spoileren på en bil, der automatisk hæves, når bilen accelererer. Skrues der således op for lyden på BeoSound Edge, åbner den aktive basport, så bassen bliver kraftigere og mere energisk.

Du bestemmer, hvor lyden skal sendes hen

Beosound Edge er udstyret med 360-graders lyd fra begge sider af højtaleren og den nye Directional Sound Control gør det muligt for brugeren selv at bestemme, hvor lyden fra de to akustiske fronter skal sendes hen. Det giver mulighed for at opdele rummet i både et aktivt lytteområde og et mere passivt lytteområde. Lydens retning kan bestemmes via Bang & Olufsens app.

Derfor sagde B&O farvel til Play

Højttaleren, som bliver tilgængelig fra midten af november, er nok i den dyre ende for de fleste, men der vil fortsat komme flere prisbillige produkter af den type, der tidligere blev lanceret under brandet B&O Play Annoncelink, forsikrer John Mollanger over for MereMobil.dk.

Han er Excecutive Vice President for Brand & Products hos Bang & Olufsen, men blev oprindeligt ansat i 2017 som CEO for netop B&O Play. Alligevel var det den rigtige beslutning at droppe B&O Play navnet og satse hundrede procent på B&O som det eneste brand, forklarer han, da vi spørger ham efter pressemødet.

BeoSound Edge var B&Os absolutte topnyhed på IFA 2018. (Foto: MereMobil.dk)

Vi har nemlig undret os lige siden juli måned, hvor B&O i forbindelse med fremlægningen af det seneste årsregnskab annoncerede en ny strategi, der indebar, at B&O Play-navnet måtte lade livet. B&O Play stod ellers egenhændigt for halvdelen af omsætningen i Struer-virksomheden og havde særdeles godt fat i den yngre målgruppe på grund af en mere prisvenlig strategi.

– “Det handlede ikke om at droppe B&O Play-navnet som sådan. Det handlede om ikke at tale om dét, der er ét fælles økosystem af produkter og tjenester, som to forskellige varemærker. B&O kommer også fremover til at lancere og forhandle mobile og fleksible produkter, siger John Mollanger”, og fortsætter:

– “Forbrugerne har altid betragtet os som én virksomhed både i forhold til prisstrategi, lydkvalitet, håndværk og design, og vi kunne ikke længere se nogen grund til at køre forskellige kampagner og have forskellige udtryk for at fastholde to separate brands”, afslutter han.

 – BeoPlay P6  – ny bærbar “brødrister” fra B&O

SE OGSÅ: Se priser på B&O højtaler hos Telia Annoncelink

Mere til historien

På IFA 2018 lancerede B&O flere produkter end blot BeoSound Edge. Herunder nye versioner af BeoSound 1- og BeoSound 2-højttalerne, nu med Google Assistant.

Sony klar med en udvidelse til LinkBuds-serien

Sony er klar til at udvide deres LinkBuds-serie med LinkBuds Fit, LinkBuds Open og LinkBuds Speaker.

(mere…)
HomePod Mini fås i en ny farve

Apple er klar med en lille lancering her i sommerferien - en ny farve af HomePod Mini.

(mere…)
Robust højttaler er klar fra Ultimate Ears

Everboom er en ny robust højttaler som tåler fald og vand.

(mere…)
Sonos Roam 2 er relanceret med en ekstra knap

En ekstra knap. Det er den store nyhed i den transportable højttaler Sonos Roam 2.

(mere…)
Sonys nye hjemmehøjttalere og soundbars – 2024 lineup

Her er de nye Sony Bravia soundbars til din hjemmebiograf.

(mere…)
Sony Ult Power Sound – ny lyd-serie

Sony er klar med en ny serie af højttalere og hovedtelefoner, som har fokus på kraftfuld bas. Læs om de nye produkter her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram