Huawei: Danskerne river P20 Pro ned ad hylderne

Huawei P20 Pro landede for nogle uger siden på hylderne i de danske butikker. Siden er telefonen blevet revet væk fra hylderne.

Huawei P20 Pro twilight

Huawei P20 Pro (Foto: Huawei)

Der er ingen tvivl om, at Huawei har oplevet en stor succes på det danske marked gennem de senere år. På bare tre år er Huaweis markedsandele i Danmark gået fra 3,1 procent til nu at være på 15 procent.

Derfor var forventningerne til den ny P20-serie også ganske høj. Men trods barren var sat højt, så er den store efterspørgsel på topmodellen P20 Pro alligevel kommet bag på Huawei.

 - TEST: Huawei P20 Pro - fed men fejler på ét vigtigt punkt

- "Vi oplever i stigende grad, at forbrugerne køber flere af vores high-end smartphones, hvilket er et udtryk for anerkendelse af brandet blandt danskerne. Det er ingen hemmelighed, at vi havde store forventninger til vores nye flagskib, men jeg må sige, at salget af P20 Pro er gået over al forventning," siger Marie Dam Feldborg, der er Senior Marketing Manager hos Huawei Danmark, i en pressemeddelelse.

Det er særligt farverne Twilight og Midnight Blue, som danskerne efterspørger.

- "P20 Pro blev allerede udsolgt efter blot et par uger på hylderne. Vi får nye leverancer hver uge, men de er stort set solgt på forhånd. Specielt efterspørgslen på farverne Twilight og Midnight Blue har overrasket både os og de danske operatører," udtaler Marie Dam Feldborg.

Og operatørerne mærker også, at Huawei nu er en producent, som kunderne efterspørger.

- "Vi har oplevet en markant stigning i interessen for Huaweis smartphones inden for de seneste par år. P20 Pro er ingen undtagelse. Telia lancerede Fri Data i midten af marts, og det har vist sig at være et rigtig godt match med Huawei P20 Pro. Det giver følelsen af at være fri og uafhængig med en topmoderne smartphone og alle dens muligheder uden at skulle bekymre sig om dataforbrug og ekstra regninger, som rigtig mange efterspørger," siger privatkundedirektør i Telia, Gustav Berghog.

 - Huawei P20 Pro overgår alle andre i ny kameratest

Telia kan også nikke genkendende til, at det er Twilight-farven, der virkelig er populær hos deres kunder. Den er så populær, at den i skrivende stund er udsolgt, men forventes på lager igen sidst på måneden.

Mere til historien

Huawei P20 Pro er netop nu den telefon, som DxOMark har udpeget som den bedste. Dette skifter dog løbende i takt med, at der lanceres nye smartphones.

Den mest solgte smartphone i 2022 var iPhone

Den mest solgte smartphone i 2022 var en iPhone, men ikke en af dem fra iPhone 14-serien.

(mere…)
Huawei mistænkes (igen) for overvågning

Noget tyder på, at Huawei systematisk overvågede gæsterne på deres stand ved Mobile World Congress. Arrangøren ser med alvor på sagen.

(mere…)
Mere end 2 milliarder aktive Apple-enheder

KORT NYT: Apple har rundet en kæmpe milepæl, når det kommer til antallet af aktive enheder på verdensplan.

(mere…)
Google: Pixel 7-serien er kommet godt fra start

Pixel 7-telefonerne har solgt bedre end nogen anden Pixel-telefon i de første uger efter salgsstart, oplyser Google.

(mere…)
Huawei Mate 50-serien lanceres internationalt

En international lancering med Mate 50-serien er på vej. Det er dog uvist, hvilke lande den lanceres i.

(mere…)
Huawei overhaler Apple inden om

Når Apple i dag muligvis præsenterer en iPhone med satellitforbindelse, så har kineserne allerede taget broden af nyheden.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
11 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2023 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram