Google opdaterer Foto-app med favorit- og hjerteknap

Brugere af Google Fotos får nu nemmere ved at kategorisere fotos og video.

Nokia 8 Google Fotos

Google Fotos på Nokia 8 (Foto. HMD Global)

Du kender det sikkert godt. Hvor er det nu det gode billede ligger gemt i foto-appen?

Heldigvis er der godt nyt til brugere af Google Fotos. For inden længe bliver det nemlig muligt at tildele fotografier og videooptagelser mærkaterne “Favorit” og “Synes godt om”. Det skriver Android Authority.

– YouTube Music rammer snart Danmark

Favorit-funktionen er den første af de to funktioner, der får debut. På ens videoer og billeder kan man trykke på et lille stjerne-ikon. Derefter bliver billedet eller videoer klassificeret som en “Favorit”. Det betyder, at man nemt kan finde det i albummet kaldet “Favoritter”. Albummet fungerer som alle andre albums i Google Fotos. Det er altså nemt at dele med andre.

“Hjertefunktion” eller “Synes godt om” er møntet på de billeder, som er delt med dig. Forestil dig eksempelvis, at svigermor deler sine feriebilleder med dig. Ligesom på Facebook er det så muligt at “like” de billeder, som man synes særlig godt om.

Efterfølgende vil svigermor så få at vide, at du har liket ét eller flere af hendes feriebilleder. At dømme ud fra Googles demonstration, så er det muligt at synes godt om enkelte billeder eller hele samlinger af fotos eller videoer.

– Nu kommer betalings-YouTube til Danmark

Google har ikke specificeret, hvornår de nye knapper rammer Google Fotos. Favorit-funktionen skulle angiveligt være lige på trapperne, mens muligheden for at like svigermors billeder efter sigende “kommer snart”.

Google Fotos er tilgængelig på både iOS og Android. Derudover har tjenesten en hjemmeside og PC-appilkation, der gør det muligt at se og administrere sin fotos og videoer via computeren. Du kan downloade Google Fotos til Android her og iOS her.

Mere til historien

Google præsenterede den første udgave af Google Fotos i maj 2015. Det fremgår af Wikipedia. Tjenesten tilbyder gratis backup af billeder og video, så længe det ikke er i original kvalitet.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
YouTube Premium sætter ny abonnementsrekord

KORT NYT: YouTube Music og YouTube Premium har tilsammen passeret 150 millioner abonnementer på verdensplan. Tallet inkluderer gratis prøveabonnementer.

(mere…)
Google vil løse irriterende Pixel-problem med mere skærmlys

RYGTE: Pixel-telefonernes kamera kan have svært ved at genkende dig i mørke. Googles mulige løsning er enkel, men måske også irriterende, når du ligger i et mørkt soveværelse.

(mere…)
Fitbit Edge holder strøm i en uge: 5 minutters opladning giver en hel dag

Fitbit Edge kombinerer aktivitetsarmbåndets slanke form med smartwatch-funktioner, indbygget GPS og op til en uges batteritid.

(mere…)
Kæmpe opgradering på vej til Google TV Streamer

En ny generation af Google TV Streamer er angiveligt under udvikling. Blandt de største nyheder er indbyggede mikrofoner, registrering af personer i rummet og en opdateret fjernbetjening.

(mere…)
Google teaser ny fitness-tracker: ‘Fitbit Edge’ afsløres 12. oktober

Google har lagt en teaser for en ny bærbar enhed under navnet 'Fitbit Edge'. Den nye tracker forventes officielt præsenteret mandag den 12. oktober.

(mere…)
Snart kan du lettere finde personer og kæledyr i Google Fotos

KORT NYT: Google Fotos ser ud til at arbejde på en ny version, der giver brugeren nemmere mulighed for at filtrere billeder efter personer og kæledyr.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram