TDC dropper giant-fusion med MTG Nordic - pensionskasserne byder igen

Opkøbet af MTG Nordics, Viasat- og TV 3 ejeren, bliver ikke til noget. TDC har modtaget et nyt og bedre købstilbud fra pensionskasserne.

Den gigantiske milliardfusion mellem TDC Group og MTG Nordics er lagt i mølposen. Ifølge en fondsbørsmeddelelse til Nasdaq i Stockholm fra MTG, der ejer MTG Nordics, bliver fusionen ikke til noget.

- "Modern Times Group MTG AB er blevet informeret af TDC A/S, at dets bestyrelse har til hensigt at trække sin anbefaling af den underskrevne aftale med MTG om at kombinere sin nordiske underholdning og MTG Studios med TDC Group," lyder det i fondsbørsmeddelelsen.

Fusionen trækkes tilbage fordi TDC har fået et bud fra en interesseret køber, der vil overtage alle aktier i TDC. Det oplyser TDC i en meddelelse til fondsbørsen.

- "I lyset heraf, og i overensstemmelse med TDC's forpligtelser over for Modern Times Group MTG AB, har TDC konsulteret MTG og har kommunikeret, at TDC's bestyrelse har intention om at tilbagekalde sin anbefaling af transaktionen med MTG vedrørende MTG's Nordic Entertainment og Studios forretning, hvis et sådant overtagelsestilbud bliver fremsat," lyder det i den officielle meddelelse fra TDC.

Meddelelserne kommer kun 12 dage etfer, at TDC og MTG offentligtgjorde en fusion hvor TDC skulle lægge 3,3 milliarder svenske kroner til MTG samt 308 millioner i TDC aktier.

I MereMobil.dk Podcast behandlede vi også emnet. Her fortalte Morten Imsgard, analytiker i Sydbank, at fusionen ikke ville give lavere priser for kunderne hos YouSee.

Pensionskasserne byder igen - bestyrelsen anbefaler

Kun 8 dage efter et stort anlagt pressemøde om fusionen mellem TDC og MTG Nordics kom det frem, at et konsortium, bestående af ATP, PKA, PFA og australske Macquarie, ville købe samtlige TDC aktiver til 48 kroner pr. aktie. Samtidigt blev det meddelt, at hvis de kunne overtage TDC, så ville de satse på gigabit internethastigheder til danskerne.

Konsortiet fremsatte angiveligt købstilbuddet før TDC og MTG offentliggjorde deres planer. Købstilbuddet blev dog afvist af TDC, og TDC valgte at gå MTG-vejen.

Mandag over middag (12. februar 2018) meddelte TDC så, at ATP, PKA, PFA og Macquarie har fremsat et nyt og bedre tilbud på en total overtagelse af TDC Group. Nu er prisen sat til 50,25 kroner pr. aktie.

Bestyrelsen i TDC anbefaler aktionærer, at acceptere tilbuddet, der er betinget af, at sammenlægningen af TDC og MTG Nordic ikke fortsætter.

Mere til historien

Denne artikel er opdateret den 12. februar 2017 klokken 14.00.

ADSL-internet og kobber lukker inden 2030

Fastnet-telefoner og ADSL-internet er vej i historiebøgerne. TDC forventer, at det er slut inden 2030.

(mere…)
De fleste har trukket stikket til fastnettelefonen

Du kan ikke længere kræve at få en fastnettelefon-linje i Danmark.

(mere…)
YouSee mister igen TV-kunder – er du en af dem?

Endnu engang mistede kabel-TV forretningen i Nuuday kunder.

(mere…)
Dette skal du vide om YouSee Play

YouSee Play koster fra 299 til 599 kroner om måneden. Se her hvad du får for pengene.

(mere…)
YouSee sætter igen prisen op på TV

Igen! Igen! Igen! Priserne stiger hos YouSee på TV og bredbånd.

(mere…)
Nu kommer ’Telmore Play’ til dit TV

YouSee Play er et nyt alternativ til flow-tv-løsningen. Traditionelle tv-kanaler og streamingtjenester kombineres.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2023 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram