Et godt køb: Motorola reducerer prisen på Moto X4

En prisreduktion på Motorola Moto X4 gør denne budgetmobil til et endnu bedre køb. Android 8-opdateringen har netop ramt X4’eren.

Sådan ser brugerfladen ud på Moto X4 (Foto: MereMobil.dk)

Det seneste år har vrimlet med mellemklasse telefoner i rigtig høj kvalitet. En af dem er Motorola Moto X4, som jeg var virkelig begejstret for. Nu har Motorola sat den vejledende pris på Moto X4 ned til 2.299 kroner.

Ved introduktionen i oktober 2017 var Motorola Moto X4 prissat til 2.999 kroner uden abonnement. Siden er prisen løbende reduceret som følge af den almindelige prisudvikling på mobilmarkedet.

Da jeg anmeldte Moto X4 i slutningen af 2017 var dagsprisen mellem 2.500 og 2.800 kroner. Via Annoncelink Pricerunner kan jeg nu konstatere, at den nye vejledende pris er slået igennem. Så i dag kan Moto X4 købes til 2.290 kroner uden abonnement.

I anmeldelsen skrev jeg blandt andet:

  • ”Jeg er særligt begejstret for den lange batteritid og skærmen. Selvom det kun er en LCD-skærm (5,2 tommer) så gør den et godt job”.
  • ”Til omkring 2.500 kroner får du en rigtig god telefon, der tilmed yder en tand ekstra, i forhold til den åbenlyse konkurrent Huawei Mate 10 Lite”.

Motorola oplyser, at prisnedsættelsen ikke kun gælder i Danmark, men hele i hele Norden.

Er opdateret til Android 8

– “Vi har en klar ambition om konstant at være konkurrencedygtige på vores produkter. Med Moto X4 til en ny vejledende pris på 2.299 kroner tilbyder vi bedst mulige hardware samt innovative features til prisen. Det er værd at nævne her, at man får et device med 4 GB RAM samt 64 GB intern hukommelse som bl.a er med til at sikre en fremragende brugeroplevelse til prisen,” fortæller Thor Götz, landechef hos Motorola i Danmark til MereMobil.dk.

Bedømmelsen af Moto X4 blev 5 ud af 6 stjerner tilføjet udmærkelsen ”MereMobil.dk anbefaler”. Den dag i dag er det stadig en smartphone, som jeg kan anbefale. Motorola har netop udsendt Android 8.0 til Moto X4, hvilket bestemt ikke gør min anbefaling mindre.

Mellempris-segmentet flytter sig løbende. Senest har jeg anmeldt HTC U11 Life, der kører Android 8.0 og er en del af Android One-programmet hos Google. Annoncelink U11 Life har netop nu et prisskilt på 2.500 kroner. Denne telefon er bestemt også et anbefalelsesværdigt køb.

LÆS OGSÅ: HTC U11 Life er en vild lille kriger (anmeldelse)

Mere til historien

Motorola kører en ”near native Android”-strategi. Derfor er det også begrænset, hvor meget der er rørt ved Android i deres telefoner.

Motorola Razr 70 Ultra test: Imponerende batteri – men opdateringer skuffer

TEST: Motorola leverer stærk ydelse og klassens bedste batteri i Razr 70 Ultra, men små opgraderinger og en svag opdateringspolitik trækker kraftigt ned.

(mere…)
Ny batteriteknologi dræber batteriangsten

Vores mobiler er i dag vores arbejdsplads, biograf og GPS i ét. Det trækker tænder ud på batteriet. Men med ny silicium-carbon teknologi gør Motorola nu op med den gamle regel om, at et stort batteri kræver en tyk og tung telefon.

(mere…)
Motorola løfter kameraet i tynde og foldbare mobiler

Foldbare og ultratynde mobiler har længe haft svagere kameraer. Nye Motorola-modeller udfordrer det kompromis med stærk hardware og avanceret AI.

(mere…)
Motorola Edge 70 Pro+ afsløret: Vilde specifikationer og gigantisk batteri

Motorola har løftet sløret for de officielle specifikationer på deres kommende flagskib, Edge 70 Pro+, kort før den officielle lancering. Den byder på heftig kamerahardware, ekstrem lysstyrke og et gigantisk batteri.

(mere…)
Motorola tager dig til FIFA World Cup 26

Det er de færreste forundt at sikre sig adgang til et fodbold-VM. Normalt kræver det usandsynligt held i uigennemskuelige lodtrækninger. Men er du både inkarneret fodboldfan og tech-entusiast, har Motorola og teleselskabet 3 netop nu en genvej, der ikke bygger på held, men på rå hardware.

(mere…)
Nye Motorola-mobiler: Fra vildt batteri til RAM-krise

Motorola præsenterer nu Razr 70-serien, Edge 70 Pro og nye modeller i G-serien med op til 7.000 mAh batteri. Vi kigger nærmere på nyhederne, der spænder fra imponerende skærme til tekniske spareøvelser.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram