Batteriskift på iPhone til nedsat pris: Sådan gør du

GUIDE: Hvis din iPhone har et træt batteri, så læs her hvordan du får det skiftet til nedsat pris. Bemærk! Ikke alle kan få skiftet til nedsat pris.

Defekt batteri

Vær opmærksom på de forbehold der er omkring batteriskift. Eksempelvis kan du ikke få skiftet batteriet alene, hvis skærmen har revner (Foto: Andreluiz Cunha)

Vil du have skiftet et træt batteri på din iPhone til Apples nye nedsatte pris på 229 kroner, så læs videre her. Det er nemlig forskelligt, hvordan teleselskaberne og Humac har valgt at håndtere udskiftningerne. Prisen varierer også.

Jeg har foretaget en rundspørge til 3, Humac, Telenor, Telia og YouSee så du kan få større klarhed. Du kan også læse hvordan du selv tager fat i Apple via deres serviceprogram.

Bemærk! Det er kun modeller fra iPhone 6 og fremefter der er omfattet af kampagneprisen på batteriskift.

LISTE: På disse iPhones kan du få udskiftet batteriet billigere

Batteriskiftprogrammet er iværksat fra Apples side efter en indrømmelse af, at de bevidst sløver iPhones performance ved spidsbelastninger, når batteriet bliver træt. Sagen er døbt #batterygate.

Den direkte vej

Den første mulighed du har, er at henvende dig direkte til Apple. Du opretter selv en anmodning om reparation. Du kan vælge, at få afhentet telefonen på din adresse, eller du kan modtage en returkasse. Prisen er 229 kroner + fragt på 93,75. I alt 322,75 kroner.

Start her: Indsend til reparation

Find et serviceværksted

Apple har en række mobilreparatører, som de samarbejder med. Kun disse kan udføre en autoriseret reparation af din enhed. Værkstederne er spredt rundt omkring i landet. Nogle steder tilbydes walk-in service.

Start her: Find et autorisere serviceværksted

Apple skifter også batterier, der ikke er syge

3

3 oplyser, at kunderne skal indlevere deres telefon til et Care1 værksted, i 3’s butikker eller kontakte kundeservice. Hvis udskiftningen kan laves inden for reklamationsretten koster det ikke noget. Uden for reklamationsretten er prisen 329 kroner.

Desuden har 3 sendt os følgende forbehold: ”Har kunden fået skiftet batteri eller display uoriginalt (uautoriseret, red.) tidligere, er der en ekstra pris oveni, og værkstedet tager ikke ansvar for om evt. uoriginalt display går i stykker, når man skiller telefonen. Prisen for at skifte et batteri, hvor det tidligere batteri er uoriginalt er 1.298 kroner. Ved uoriginalt display er der et gebyr på 99 kroner.”

Humac

Prisen for udskiftning af batteriet hos Humac er 349 kroner. Kunden skal indlevere telefonen i en af Humacs butikker. Efterfølgende sendes den til service hos den autoriserede partner StayOnline.

De 349 kroner dækker batteri, arbejdsløn, test og portoomkostninger.

Hvis telefoner har revner eller ridser i skærmen kan værkstedet ikke skille den ad uden skærmen går i stykker, oplyser Humac. I sådanne tilfælde udføres der både skærm- og batteriskifte. Prisen varierer alt afhængig af model.

Telenor

Kunderne hos Telenor kan ved henvendelse til teleselskabet få serviceret telefonen, men prisen er lidt højere, end Apple har meldt ud.

Batteriet koster 229 kroner men Telenor tager 83,50 kroner for at udføre servicen. Altså 312,5 kroner i alt.

Telia

Hvis du er kunde hos Telia, og henvender dig i en Telia forretning, bliver du henvist til en autoriseret Apple reparatør. Det oplyser Telias pressechef Rasmus Avnskjold til MereMobil.dk.

Eneste undtagelse er Telia i Kolding, der har eget autoriseret værksted i butikken.

YouSee / TDC

YouSee beder kunderne tage fat i et autoriseret værksted.

– ”Jeg vil anbefale vores kunder at tage det med ro. De nye priser for at udskifte batteri vil gælde i hele 2018 og vil ifølge Apple træde i kraft i løbet af januar,” siger Morten Høgh, chef for Device Management i YouSee.

Batteri-gate kan give Apple økonomiske skrammer

Mere til historien

Som du kan læse er der i række forbehold i forbindelse med batteriudskiftningen. Eksempelvis hvis telefonen har skader på skærmen. Det er derfor vigtigt, at du har en helt klar aftale om pris og betingelser, inden telefonen indleveres.

Skærmen er altid tændt på iPhone 16 Pro og 15 Pro? Sådan slår du det fra

TIP: Har du fået en ny iPhone 16 Pro eller iPhone 15 Pro? Som standard er skærmen altid tændt, hvilket kan virke forstyrrende. Se her, hvordan du nemt slår funktionen fra og får en helt mørk skærm.

(mere…)
AirPods Pro 3 vs. AirPods Pro 2 – Skal du opgradere?

TEST: Er de nye AirPods Pro 3 pengene værd, hvis du allerede ejer Pro 2? Jeg har testet Apples nyeste topmodel og sammenlignet lyd, støjreduktion og den forbedrede pasform direkte med AirPods Pro 2.

(mere…)
Hvilken iPad skal jeg vælge? Stor guide til 2025-modellerne

GUIDE Er du forvirret over Apples mange iPad-modeller? Vi har testet og sammenlignet alt fra den billige iPad 11 til den vilde iPad Pro M5, så du kan finde den helt rette model til dit behov.

(mere…)
AirTag-overvågning: Sådan beskytter du dig

GUIDE 2025: Bliver du overvåget? Se hvordan du finder skjulte trackere på både iPhone (som AirTag) og Android i vores opdaterede guide. Vi gennemgår de nye automatiske advarsler og samarbejdet mellem Apple og Google, der sikrer dig mod uønsket sporing.

(mere…)
Apple nyheder 2026: Over 20 nye produkter på vej

OVERBLIK: Apples roadmap for 2026 ser rekordstort ud med over 20 planlagte lanceringer. Vi har samlet listen med alt fra den ventede iPhone Fold til nye smarthome-produkter.

(mere…)
RAM-krisen raser: Derfor rykker Apple tættere på Samsung

Mens markedet for hukommelse er presset i knæ, rykker Apple tættere på deres største rival. Læs hvorfor Samsung nu bliver hovedleverandør af RAM til iPhone.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram