70 millioner betaler for at høre musik via Spotify

Hver anden bruger på Spotify betaler sig fri af reklamer, viser nye tal. Spotify lader Apple Music sidde bagest i vognen sammen med Tidal.

Siden juli sidste år er Spotify vokset med 10 millioner betalende brugere.

Det meddeler den svenske musikstreamingtjeneste på Twitter, hvor de ganske kort skriver: “Hej 70 millioner abonnenter”.

Samtidig kan man læse på Spotifys webside, at for hver betalende bruger er der også en gratist, som vælger at høre musik afbrudt af reklamer. Således noterer Spotify, at der er registeret over 140 millioner aktive brugere.

Spotify er tilgængelig i 61 lande fra Andorra til Uruguay og USA og moser således fortsat fremad. Samtidig konverterer tjenesten en større andel af sine brugere til betalende abonnenter.

Således viser tal fra maj 2014, at der var registreret cirka 10 millioner abonnenter ud af cirka 40 millioner brugere – altså at hver fjerde var abonnent mod i dag hver anden.

Forhandler med musikselskaberne

Men det er ikke kun hos brugerne der er hektisk aktivitet. Spotify har de seneste måneder genforhandlet aftalerne med Sony Music, Universal Music Group og Warner Music Group.

Så har du savnet nye udgivelser på Spotify kan det være forklaringen. Både betaling af royalties og udgivelse af nye albums i gratis-delen har nemlig været ramt af pauseknappen.

Ifølge Reuters ventes forhandlingerne dog snart at være afsluttet.

Spotify styrer

Ifølge The Verge styrker de seneste tal – som vel at bemærke er opgjort af Spotify selv – yderligere Spotifys position på markedet for streamingmusik.

Apple Music meddelte sidst i september, at det havde mere end 30 millioner abonnenter, mens Tidal ikke har opgivet antallet af abonnenter eller brugere. Midt i 2017 blev det dog anslået, at Tidal på verdensplan har “mere end tre millioner brugere”.

Mere til historien

Spotify – som er en sammentrækning af “spot” og “identify” – kom til verden i 2006. Bag tjenesten står svenskerne Daniel Ek og Martin Lorentzon. Sidstnævnte var også med til at grundlægge affiliate-netværket TradeDoubler. Spotify har i dag hovedkvarter i Luxembourg.

Spotify Lydbøger udvides til 180 lande

Spotify udvider deres lydbogs-univers massivt. Inden årets udgang rulles funktionen ud i over 180 markeder.

(mere…)
Spotify lancerer ny indbygget musikquiz

Tror du, at du ved alt om dit favoritband? Spotify er klar med en ny quiz-funktion på mobilen, der tester din viden om mere end 2.000 kunstnere.

(mere…)
Billigere Netflix med reklamer kommer til Danmark 1. marts

Fra 1. marts 2027 kan danske Netflix-kunder vælge et billigere abonnement med reklamer. Den danske pris er endnu ikke offentliggjort.

(mere…)
YouSee lancerer nyt streaming-tilvalg til mobilkunderne

YouSee er klar med et nyt streamingkoncept kaldet "YouSee Stream", hvor mobilkunder kan samle populære videotjenester som tilvalg til mobilabonnementet.

(mere…)
YouTube giver dig mere kontrol over startsiden

YouTube er i gang med at udrulle deres såkaldte Custom Feed, hvor du selv kan opbygge dit anbefalingsfeed.

(mere…)
Igen-igen: Viaplay hæver prisen på sport

Det bliver endnu en gang dyrere at se sport på Viaplay. Fra 8. oktober bliver sportspakkerne 10-40 kroner dyrere om måneden, mens abonnementer uden sport slipper for prisstigningen.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram