Rigtig glædelig jul fra MereMobil.dk til dig
MereMobil.dk ønsker dig og din familie en rigtig glædelig jul – og husk at få hygget med familien i julen, samt nyd samværet med dine kære – også offline.
Det danske land oser langt væk af jul og julefred efterhånden. I de seneste mange uger har der været alt andet end julefred at spore rundt i det danske land. Du har sikkert også selv været rundt på juleshopping. Det kan uden tvivl være noget af det mest stressende.
Men nu er dagen endelig kommet. Juleaften!
Det betyder for mange, at man samles med ens familie og holder juleaften. Ligesom det også er lig med en masse julehilsner fra venner og familie – enten på SMS, via Facebook-opdateringer eller lignende.
Og vi på MereMobil.dk redaktionen vil også benytte lejligheden til, at ønske alle vores læsere en RIGTIG glædelig jul.
Vi håber, at I alle får en rigtig dejlig juleaften, hvad enten I har fri og hygger med familien eller er nogle af dem, der må arbejde på denne dag/aften.
Selvom vi ELSKER mobiltelefoner og alt det de kan, så håber vi også, at mange af jer vil have øjnene væk fra den i nogle timer i dag, så I kan nyde selskabet ”offline”.
MereMobil.dk holder ikke ”juleferie”, men er dog på lavt blus de næste dage. Men glem ikke at hold øje med lidt nyheder. Følg eventuelt med via vores nyhedsbrev.
Og det nye år starter vanen tro med CES-messen, som afholdes i Las Vegas.
Husk i øvrigt, at du kan ringe til Julemanden og se om han kan nå at opfylde dit højeste ønske.
– Ring til Julemanden – dine børn vil elske det
Mange julehilsner fra redaktionen på MereMobil.dk til Jer alle.
Vh. John G.