Premium-telefoner dominerer globalt smartphone-salg

Nye tal viser, at iPhone 8 solgte tre gange så godt som Samsung Galaxy Note 8 på verdensplan. Se hitlisten her.

Grafik: Counterpoint’s Market Pulse November Edition

Apples iPhones har godt fat i det globale marked. Det viser en markedsanalyse over smartphone-salget for oktober måned. Analysen er udarbejdet af Counterpoint Technology Market Research.

Ifølge Counterpoint stod iPhone 8 og iPhone 8 Plus for 8,6 procent af det samlede smartphone-salg i oktober måned. Sydkoreanske Samsung har også haft succes. Samsungs Galaxy Note 8 og Galaxy S8 har samlet stået for 3,9 procent af det samlede salg.

Markedsanalysen indeholder fem forskellige smartphonemærker. Listen tæller Apple og Samsung samt de kinesiske mærker Vivo, Xiaomi og Oppo. Det er disse mærker, der lige nu gør det godt på det globale marked.

– Top 10: De bedst sælgende mobiler i oktober 2017

MereMobil.dk har tidligere kigget nærmere på smartphone-salget i Danmark hos teleselskaberne. Og der er flere overlap mellem de globale trends og danskernes foretrukne telefoner. Både iPhone 8 og storebror iPhone 8 Plus topper listen i både Danmark og på verdensplan (i oktober, red.).

I toppen finder man også Samsungs Galaxy S8, men modsat den globale verden, er der ingen Samsung Galaxy Note 8. I stedet ses Samsungs Galaxy A3. Top 10-listen over de mest solgte telefoner i Danmark indeholder også flere Huawei-telefoner. Og det er selvom Huawei slet ikke optræder på den globale liste.

– OnePlus: 5T er vores hurtigst sælgende telefon

Overordnet set det globale marked domineret af flagskibs-telefoner som Apples iPhone og Samsungs Galaxy Note. I Danmark bliver der dog langet flere billigere telefoner over disken hos teleselskaberne. Eksempelvis har både iPhone SE og Samsung Galaxy A3 solgt godt.

Fordi Counterpoints analyse er for oktober, mangler der flere af 2017’s flagskibe. Eksempelvis mangler både Huaweis Mate 10 Pro og Apples iPhone X på listen. Sidstnævnte toppede salgslisten over smartphones i Danmark for november måned.

Mere til historien

Hverken telefoner Xiaomi, Vivo eller Oppo forhandles officielt i danske butikker.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
38 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Apple gør klar til ny iPhone-opdatering

Apple tester angiveligt iOS 27.2.1, som ventes at rette fejl og sikkerhedsproblemer. Opdateringen kan komme allerede i denne uge.

(mere…)
iPhone Duo-forsinkelser: Apple kan ikke følge med

Apple kan fortsat ikke producere nok iPhone Duo til at følge med efterspørgslen. Den danske leveringstid kan i øjeblikket række ind i januar 2027.

(mere…)
Vild iPhone-rekord: Apple trodser blødende marked med dyrere Pro-modeller

Mobilmarkedet er faldet med 20 procent, og Apple valgte helt at droppe standardudgaven af iPhone 18. Alligevel sætter tech-giganten en massiv salgsrekord, hvor det udelukkende er de dyre Pro-modeller, der trækker læsset.

(mere…)
Så meget dyrere er iPhone Pro blevet: Her er forklaringen

iPhone 18 Pro koster 1.500 kroner mere end iPhone 16 Pro gjorde ved lanceringen. Dyrere komponenter spiller ind, men lagerpladsen er også fordoblet.

(mere…)
Vi testede populære apps på iPhone Duo: Se resultatet

KØBSRÅD: Flere populære danske apps udnytter endnu ikke den store skærm på iPhone Duo. Se vores test af de apps, du sandsynligvis bruger hver dag.

(mere…)
Stort dyk i mobilsalget: Laveste niveau siden 2013

De globale smartphone-leverancer faldt med 20 procent i tredje kvartal. Apple holder niveauet, mens Xiaomi, Oppo og Vivo går kraftigt tilbage.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram