Apple TV 4K test – den kraftigste tv-boks

TEST: Billedkvaliteten imponerer for vildt i Apple TV 4K. Den lille kraftige tv-boks kan endda give konsol-agtige spiloplevelser.

Apple TV 4K test

Apple TV 4K (Foto: Apple)

Når jeg indleder med overskriften ”den kraftigste tv-boks” vil nogle af jer læsere, nok kunne finde et alternativ, der er vildere. Min overskrift er ment i konteksten ”for den almindelige forbruger”. Ikke ud fra et nørd-perspektiv.

Velkommen til anmeldelsen af Apple TV 4K.

Apple både overrasker og skuffer på én gang. Det kommer jeg tilbage til i konklusionen.

Helt vanvittige kræfter

Apple TV 4K deler en del hardware med iPad Pro. Der sidder en monster processor, A10X Fusion, i maven på den. I forhold til Apple TV (fjerde generation) er CPU-performance fordoblet, mens grafikkræfterne er firedoblet.

TEST: iPad Pro 10,5″ – større, bedre og dyrere

I forhold til det er en tv-boks, eller mediecenter om du vil, er det ret vildt. Apple TV 4K kan meget mere, end blot vise video og tv-indhold.

Boksen fås i varianter på 32 og 64 GB intern hukommelse. Hvis du for alvor vil bruge andre funktioner, end blot streaming-tjenester, er det 64 GB versionen du skal vælge.

Du kan tilslutte Apple TV 4K til nettet via enten kablet forbindelse eller trådløst (2.4 GHz / 5 GHz), og du kan sagtens gemme boksen væk i et skab under dit TV. Fjernbetjeningen fungerer nemlig via Bluetooth (5.0), og kræver derfor ikke optisk sigt.

Fjernbetjeningen, eller Siri Remote, i Apples ordbog, har både accelerometer og gyro, der kan registrere tre akser. Den øverste flade del er touch-følsom, og er hele omdrejningspunktet i betjeningen.

Konsol-lignende spiloplevelse

Kræfterne i Apple TV 4K åbner for helt nye muligheder såsom konsol-lignende spiloplevelser. Allerede nu findes en række spil, der viser lidt af den motorkraft, at boksen besidder, men jeg er ikke i tvivl om, at det i fremtiden kun bliver vildere.

Apple har godt fat i udviklingsmiljøet, og jeg tror godt, du kan forvente i forholdsvis nær fremtid, hvor mange husstande sagtens kan nøjes med Apple TV som deres spilkonsol. Der er stadig et stykke vej op til mulighederne på eksempelvis PlayStation 4, men Apple kan ramme en målgruppe, der ikke ser sig selv om ”spillere”.

Hvis ikke fjernbetjeningen giver en fed nok spiloplevelse, så kan der købes eksterne spilkontrollere. SteelSeries Nimbus er en af dem, der understøttes. Ifølge Annoncelink Pricerunner er prisen omkring 450 kroner.

Billedkvaliteten er fantastisk

Jeg har testet Apple TV 4K på SONY XD80, der er en 49” skærm med 4K HDR, og det er godt nok en lækker skærm. Billedet er klart og naturligt uden en total overstyring på farver.

Apple understøtter et bjerg af opløsninger og formater, her i blandt Full HD og 4K (HDR10 og Dolby Vision).

Boksen er så smart, at den automatisk finder frem til den bedste opløsning, for den tilsluttede skærm, og selve formatstyringen håndteres inde i boksen. Skærmen står derfor ikke og skifter opløsning i forhold til indholdet, det er boksens opgave.

Nu har jeg et TV, der understøtter 4K HDR (60 Hz), der er den maksimale opløsning, men du skal ikke være nervøs. Billedet bliver som sagt tilpasset den skærm du tilslutter. Så selv på en ældre Full HD skærm fungerer boksen. Så kan du naturligvis blot ikke se 4K-indhold.

Billedkvaliteten fra Apple TV 4K kan der ikke sættes en finger på. I hvert fald ikke med mine, ikke tv-nørdede, briller. Hold nu op hvor det bare spiller. Selv indhold fra Netflix i Full HD, ser bedre ud via Apple TV 4K, end streaming på Chromecast Ultra. Opskaleringen rykker bare!

Hønen eller ægget

Apple TV 4K pr-foto

Apple TV 4K pr-foto (Foto: Apple)

På flow-tv findes aktuelt intet 4K-indhold. Derfor er købet af et 4K-TV spild af penge, hvis du mest ser TV. Er du en stor Netflix fan, med det store abonnement, kan det måske give mening.

Jeg er ikke specielt imponeret af de 4K-eksempler, jeg har set fra Netflix’ katalog, men de 4K HDR film Apple udlejer, og sælger, ser totalt vanvittige ud. Jeg har sjældent set noget i den kvalitet.

Der er lige nu kun 30 titler tilgængelig i 4K HDR.

Med andre ord. Du skal virkelig overveje om du har adgang til nok 4K-indhold, inden du smider den seneste generation af Apple TV ud af vinduet. I øvrigt opgraderes de film du har købt ved Apple i Full HD automatisk til 4K, uden yderligere beregning, hvis titlerne bliver tilgængelige.

Det er historien om hønen og ægget igen. Hvad kom først? Er det hjemme i stuerne vi skal starte med at opgradere udstyret, før der kommer mere indhold. Eller er det indholdet, der skal få os til at opgradere?

Spiller perfekt sammen med iPhone

Apple viser endnu engang, at de har den bedste krydsintegration mellem produkter på markedet. Udover du kan se dine fotos direkte via en app på Apple TV, så kan telefonen bruges som fjernbetjening.

I Kontrolcenter kan du finde en Apple TV remote. Du kan i min guide til det nye kontrolcenter i iOS 11, se hvordan du tilpasser Kontrolpanel.

Når du står i et inputfelt, for eksempel søgninger eller password, så popper der automatisk en tastaturmulighed op på iPhone, så du ikke skal stave dig igennem alfabetet på skærmen. Det er genialt.

Jeg savner Chromecast

Chromecast fra Google er den anden store spiller på markedet for multimedie-tv/smartphone løsninger. Selvom den langt fra kan det samme, som på Apple TV, er der én ting Apple kan lære af Google.

Når du aktiverer en afspilning af indhold som Netflix, YouTube, Spotify osv fra smartphonen, og har en Chromecast, oprettes der en direkte stream mellem Chromecast og udbyderen. Efterfølgende kan smartphonen slukkes, forlade hjemmet eller bruges til andre ting.

iPhone er afspilleren til Apple TV, når du sender streaming-indhold til boksen, der ikke startes via en app på Apple TV. Desuden tærer det på strømforbruget på iPhone. Det giver ikke samme fleksibilitet som med Chromecast.

Så det jeg allermest savner på Apple TV, er faktisk en Chromecast-lignende streamingfunktion.

TEST: Chromecast Ultra er alle pengene værd

Vi venter på TV

TV-app

Apples TV-app (Foto: Apple)

Apple har i nogle markeder en app kaldet ”Apple TV app”. Denne samler lige nu over 60 streamingservices i én app, der fungerer på tværs af Apple TV, iPhone og iPad. Lige nu arbejdes på ekspansion til syv nye lande inden udgangen af 2017. Danmark er desværre ikke i blandt, men det er underligt nok Norge og Sverige. Så mon ikke det er et spørgsmål om tid, inden denne app lander på vores marked også.

Vi ved ikke hvilke tjenester appen TV vil indeholde, når den forventeligt kommer til Danmark. TV-, serie- og filmindhold er omsluttet af mange problematikker omkring rettigheder, der er både rigide, gammeldags og utidssvarende.

Settopbokse fra tvdistributørerne får ofte skæld ud for manglede stabilitet og brugervenlighed, og en app til Apple TV virker som det oplagte valg, for at nå nye kunder.

For to år siden blev DR kritiseret af TDC fordi de udviklede en app til Apple TV, og erklærede, at TDC / YouSee ikke ville understøtte Apples platform med en app. Siden har vindene skiftet. YouSee arbejder nu på en app, mens Stofa og Telia TV allerede er tilstede.

Jeg håber udbyderne for alvor indser, at tiden er ved at løbe fra klassiske tv-distributører og flow-tv. Hvis ikke de skal lide døden før tiden, må de følge med.

Potentielle kunder, der ikke gider have endnu en tech-boks stående under tv’et, og som heller ikke vil have klassisk TV via coax-kabler, kan måske fanges via eksempelvis Apple TV. Teknologien er til stede, men er viljen fra udbyderne tilstede?

Konklusion: Markedets vildeste TV-boks

Apple TV 4K

Apple TV 4K (Foto: Apple)

Hvis du i forvejen har et Apple TV af fjerde generation (den med App Store) så tag det roligt. Det er stadig en ganske kraftig sag. Men det er klart, at A8-chippen, som kører den gamle boks, ikke tilbyder de samme muligheder fremadrettet, som den nyeste processortype i 4K-modellen.

Du skal opgradere, hvis du er forbruger af 4K-indhold, og har et understøttende TV, eller hvis du gerne vil have en lille spilmaskine til stuen, der også kan andre ting.

Får Apple held med at tiltrække udviklere til platformen, som kan skabe apps og spil, der for alvor udnytter processor- og grafikkræfterne, bliver det virkelig spændende.

En super fed ting er i øvrigt Apples pauseskærme, såkaldte Aerials, der er opgraderet til 4K HDR. Det ser SÅ imponerende ud.

Apple TV 4K koster 1.499 kroner for 32 GB versionen. 64 GB hukommelse koster 1.699 kroner. Kan du nøjes med den gamle udgave, der kun understøtter Full HD format, er prisen 1.299 kroner (32 GB). Dette er de vejledende priser. Annoncelink Dagsprisen på Apple TV 4K kan de se på Pricerunner.

Jeg rammer 5 ud af 6 stjerner. Ydelsen er helt i top, men 4K-indholdet er relativt begrænset. Jeg savner også at se nogle spil og apps der udnytter kræfterne fuldt ud. Desuden er Siri-understøttelse på dansk stadig ikke en realitet.

Men vi kommer kke uden om billedkvaliteten, som er vanvittig imponerende.

Fordele og ulemper

Fordele

  • Understøttelse af 4K HDR indhold (Dolby Vision og HDR10)
  • Automatisk tilpasning af TV til det bedste signal
  • Helt vilde processorkræfter med konsollignende muligheder
  • Smidig integration mellem Apple TV, iPhone og iPad

Ulemper

  • Siri taler stadig ikke dansk på Apple TV
  • Begrænset 4K-indhold
  • YouTube understøtter aktuelt ikke 4K på Apple TV 4K

SE OGSÅ: Se priser på Apple TV hos Call me Annoncelink

Mere til historien

Apple TV fra 2015 var den første til at understøtte apps via en særlig App Store til Apple TV.

Apple TV 4K
Netflix har hævet prisen igen

Der har været prisstigninger i flere lande og nu følger Danmark efter. Det er alle abonnementerne, som bliver dyrere.

(mere…)
Denne UPS strømbackup redder din dag

PRØVEKØRT: Schneider har en cool strømbackup på markedet. Den redder dit game eller arbejde og sørger for, at strømmen altid er “ens”. Jeg har prøvekørt strømbackupen.

(mere…)
iPhone 17 Air kan mangle vigtige elementer

RYGTE: Vi har i noget tid hørt rygter om en iPhone 17 Air, der angiveligt skulle byde på et tyndere og lettere design, men det kan have en pris.

(mere…)
Apple Podcasts understøtter nu transskription nu på dansk

Danmark er for en gangs skyld blevet prioriteret, når det gælder understøttelse af sprog og dansk.

(mere…)
Sådan oplever jeg Sonos Ace | Test

TEST: Sonos Ace lover filmsurround i hovedtelefoner og rumlig lyd. Desværre rammer Sonos ved siden af.

(mere…)
Ulovlig streaming: Det siger piraterne

DEL 5: Vi har talt med to pirater, der har været i branchen i mange år. Læs deres syn på pirateri af film- og streamingtjenester.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
15 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram