Sådan får din iPhone den dobbelte plads til billeder med iOS 11

TIP: På en nyere iPhone med iOS 11 fylder billeder og videoer kun den halve plads. Tricket er mere effektiv komprimering. Læs her, hvordan du aktiverer funktionen.

iOS 11 foto

Fra iOS 11 fylder billeder og videoer mindre, hvis du aktiverer et nyt format (Foto: MereMobil.dk)

Hvis du har opdateret din iPhone (eller iPad) til iOS 11, så kan du fordoble pladsen til billeder og videoer. Der er intet hokuspokus i det. Apple har ganske simpelt blot taget et nyt komprimeringsformat i brug, der er betydeligt mere effektivt.

Du kan bruge det nye format, hvis du har en iPhone 7, iPhone 7 Plus eller en af de nyere modeller som iPhone 8, iPhone 8 Plus og iPhone X. Formaterne hedder HEIF (High Efficiency Image File Format) og HEVC (High Efficiency Video Coding). Det er ikke formater Apple selv står bag, men en standard der blev færdigudviklet i sommeren 2015 for HEIF’s vedkommende.

BAGGRUND: Så lidt fylder fremtidens 4K-videoer

I materialet til iOS 11 lover Apple en pladsbesparelse på 50 procent til videoer og billeder, uden kvaliteten bliver forringet.

Når du deler billeder og videoer bliver de konverteret til henholdsvis JPEG og H.264 formaterne (de gamle og mest kompatible formater) såfremt modtageenheden ikke understøtter HEIF OG HEVC. Selv en MacBook har problemer. Understøttelsen af formaterne kommer først med opdateringen til MacOS High Sierra. Men over tid forventes formaterne at få en bred understøttelse.

GUIDE: Her er 11 ting du skal vide om iOS 11

På iPad er de nye formater også introduceret. På min test-iPad blev tilstanden “Pladsbesparende” aktiveret automatisk. Jeg har tjekket på en iPad Pro 10.5″, som du i øvrigt kan læse en stor anmeldelse af her.

Sådan aktiverer du mere plads til fotos og videoer

  1. Åben Indstillinger
  2. Find Kamera
  3. Tryk på Formater
  4. Vælg Pladsbesparende

Når pladsbesparende er aktiveret går 4K videooptagelse fra at fylde 350 MB per minut til 170 MB. 1080p HD (30 fps) fylder med de gamle formater 130 MB per minut. De nye formater bringer dette ned på 60 MB per minut.

Bruger du en Windows computer, og sikkerhedskopierer dine billeder via tjenester som Dropbox, Google Drev eller OneDrive, så vil du ikke kunne se billederne på computeren, når det nye format er aktiveret. Det gælder som nævnt også for Mac-computere der ikke kører MacOS High Sierra.

Det skal dog siges, at iPhone er rimelig konsekvent med at konvertere billederne, så snart du deler eller uploader dem. Derfor kan det være du ikke får problemer.

Ja, men iPhone X er jo kun en lille smule større

Hvordan ser billederne ud?

Spørgsmålet er om man mister noget i kvaliteten ved at aktivere den pladsbesparende funktion. Jeg har taget tre billeder hvoraf det ene er taget en aften under meget sparsom belysning.

Jeg synes, du med egne øjne skal afgøre om din iPhone skal køre i pladsbesparende tilstand eller fortsætte med de gamle komprimeringsformater, men som udgangspunkt kan jeg ikke se forskel.

Du kan her downloade en zip-fil med originalbillederne. De er dog, af iPhone selv, konverteret til JPG-format, men som du vil se er filstørrelserne meget forskellige. Tag selv et nærmere kig på billederne og om du kan se forskel.

Mere til historien

Apple begyndte tilbage ved iPhone 6, at benytte HEVC formatet til videoopkald i Facetime.

Læs også:
AFSTEMNING: Skal du have én af de nye iPhones

Elbil i vinterkulden: Så meget rækkevidde mister du nu

GUIDE: Vintervejret har lagt sig tungt over Danmark, og med temperaturer helt ned til -12 grader. kan din elbils rækkevidde blive reduceret med over 30 procent. Bliv klogere på tommelfingerreglen og se, hvordan kulden påvirker dit batteri netop nu.

(mere…)
iPhone Air 2 får måske vigtige Pro-funktioner

RYGTE: Apples næste ultra-tynde iPhone kan få nogle af funktioner, som forgængeren manglede. Her er de seneste rygter om iPhone Air 2.

(mere…)
Sådan tager du bedre billeder med din telefon – konkrete tips

GUIDE: Det bedste kamera er det, du har på dig. Jeg har samlet tips, der kan gøre dine billeder endnu bedre.

(mere…)
AirTag-overvågning: Sådan beskytter du dig

GUIDE 2025: Bliver du overvåget? Se hvordan du finder skjulte trackere på både iPhone (som AirTag) og Android i vores opdaterede guide. Vi gennemgår de nye automatiske advarsler og samarbejdet mellem Apple og Google, der sikrer dig mod uønsket sporing.

(mere…)
Apple nyheder 2026: 20 nye produkter på vej – se listen

OVERBLIK: Apples roadmap for 2026 ser rekordstort ud med over 20 planlagte lanceringer. Vi har samlet listen med alt fra den ventede iPhone Fold til nye smarthome-produkter.

(mere…)
Synology BeeStation er den backup, du faktisk får lavet

TIP: Synology BeeStation gør op med den dårlige samvittighed. Vi ved, at backup er vigtigt, men det er ofte for besværligt. Denne løsning automatiserer processen fra både telefon og computer, så du er sikret, hvis hackere rammer.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram