Google køber medarbejdere og ressourcer i HTC for 7 milliarder kroner

Google køber medarbejdere i smartphone-udviklingsafdelingen hos HTC. Mange af dem har arbejdet på Pixel-telefonerne. Prisen er 7 milliarder kroner.

HTC 10 (Foto: HTC)

HTC 10 var som mange andre af HTC’s produkter en fin telefon (Foto: HTC)

Med 1,1 millard dollars – hvilket svarer til omkring 6,82 milliarder kroner – køber Google sig ind i hos den taiwanesiske smartphone-producent HTC. Det oplyser HTC i en pressemeddelelse. Dermed holdt rygterne altså også ganske godt vand.

Med investeringen styrker den amerikanske IT-gigant dens placering i markedet for smartphones og investeringerne i hardware.

Det er Googles moderselskab, Alphabet, som har gennemført handlen. Handlen kræver dog myndighedernes godkendelse, en godkendelse der ventes at være på plads i begyndelsen af 2018.

Med i handlen indgår, at Google overtager halvdelen af de ansatte i HTC’s udviklingsafdeling. Det drejer sig om cirka 2.000 ansatte, mange af dem har arbejdet på Googles smartphone Pixel, som HTC har produceret for Google. Antallet med 2.000 medarbejdere kommer fra Bloomberg, men er ikke oplyst i pressematerialet fra HTC og Google. Derfor vides det ikke hvor mange medarbejdere HTC har tilbage i afdelingen, og derfor heller ikke hvor stort et tab det er for HTC.

BAGGRUND: Nej, HTC lukker ikke deres smartphone-afdeling

HTC lever fortsat selvstændigt

I pressemeddelelsen fremgår det, at HTC stadig har “best-in-class” udviklingsresurser, der lige nu arbejder på den næste topmodel. HTC vil desuden fortsætte med at opbygge og vækste forretningen VIVE, der arbejder med VR, internet of Things, augmented reality og artificial intelligence (AI).

 – HTC vil lancere tre nye smartphones i år

Der har et stykke tid været rygter om, at Google var tæt på en investering af de helt store i HTC. Det betød blandt andet aktierne i HTC har været suspenderet fra handel i Asien.

Med opkøbet er Google tilbage i markedet for smartphones. Det er ellers kun knap tre år siden, at Google solgte den amerikanske mobilproducent, Motorola, til kinesiske Lenovo. Da Google købte Motorola gav de cirka 77 milliarder kroner for den, men kun tre år senere blev den solgt til Lenovo for 17 milliarder kroner.

Google havde med Motorola forgæves forsøgt at få skub i mobilsalget og dermed sin nu altdominerende mobilsoftware, styresystemet Android.

For ikke ret mange år siden var HTC en af de helst store spillere på smartphone-markedet. I dag er de stort set ikke eksisterende. HTC var på et tidspunkt det fjerdebedst sælgende selskab. I dag har HTC under én procent af markedet.

Det er bredt anerkendt, at HTC laver fremragende produkter, eksempelvis den seneste topmodel HTC U11, men køberne bakker ikke de gode anmeldelser op, i samme grad som produkterne fortjener.

TEST: HTC U11 – HTCs bedste smartphone, nogensinde

Mere til historien

Android styresystemet er installeret på omkring 86 procent af alle smartphones på verdensplan.

Skab dine egne videoklips med AI

Google åbner nu for at du kan skabe dine egne AI-videoklips.

(mere…)
Gmail ændrede alt for de fleste

En gigantisk ændring i hvordan e-mailen bruges og overskues, er til glæde for rigtigt mange.

(mere…)
Flere prisjusteringer for Google Pixel er på vej

RYGTE: Når vi får Google Pixel 10-serien, bliver det måske med flere prisjusteringer – både til den gode og den dårlige side.

(mere…)
Google har taget næste skridt med kunstig intelligens

Google har lanceret nye AI-funktioner, der gør det muligt at bruge mobilkameraet til en smart kunstig intelligens funktion.

(mere…)
Google dropper Nest Protect røgalarm

Google stopper produktionen af deres Nest Protect-røgalarm og Nest x Yale-dørlås.

(mere…)
Pixel 9a lanceres i april efter forsinkelse

Den nye telefon fra Google var nærmest på vej i butikkerne, men så trak Google i nødbremsen. En ny lancering er nu klar. 

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram