Sony PS-LX5BT: Ny pladespiller med trådløs lyd

Glem kablerne: Sony lancerer to nye pladespillere, der lader dig streame lyden fra dine vinylplader direkte til højttalerne.

Sony LX5BT, pladeafspiller (Foto: Sony)
Sony er klar med to nye pladespillere, der tilbyder flere moderne funktioner. (Foto: Sony)

På en måde er det jo ret vildt. Tænk på, hvor gammel vinylen egentlig er, og hvor langt vi er i udviklingen i dag med streaming.

Alligevel er pladespillere stadig noget, som eksisterer og bliver nyproduceret på trods af nyere teknologier og muligheder.

Sony er fortsat med på vognen og har netop lanceret to nye pladespillere, PS-LX3BT og PS-LX5BT.

Begge pladespillere kommer med en kombination af ny teknologi og den klassiske pladespiller, eksempelvis med understøttelse af aptX, aptX Adaptive og Hi-Res Wireless Audio.

Det betyder, at du kan afspille vinyler trådløst uden brug af kabel mellem pladespiller og højttaler. Der er dog også mulighed for at tilslutte via kabel.

Begge modeller kommer med en pladetallerken i aluminium og støvlåg. Desuden understøtter de både 33⅓ og 45 omdrejninger i minuttet.

Som nævnt er det to modeller, som Sony er klar med, og mange af specifikationerne ser ud til at være de samme, dog med nogle små forskelle.

PS-LX3BT virker til at være skabt til dem, der gerne vil prøve vinyler af uden at betale formuer for en pladespiller. Udover ovennævnte funktioner er der en phono-equalizer og medfølgende lydkabel.

PS-LX5BT kan nok betegnes som storebroren, for udover de samme nyheder får den også en bedre konstruktion, der gør den bedre til at reducere uønskede vibrationer under afspilning. Det kan være en fordel, hvis den står et sted, hvor der kommer mange vibrationer.

Sony skriver også i deres pressemeddelelse, at den er udstyret med en forgyldt lydudgang, der skulle give en fordel rent lydmæssigt.

Pris og tilgængelighed

Begge pladeafspillere kan købes hos Sony og udvalgte forhandlere.

PS-LX3BT får en vejledende salgspris på 2.600 kroner, mens PS-LX5BT får en salgspris på 3.400 kroner.

GUIDE: Sådan får du styr på vinylsamlingen

Mere til historien

TCL overtager Sony TV og lydsystemer til hjemmet. Det er det væsentlige i en aftale, som parterne har indgået. Du kan læse mere om den aftale HER.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Sonys Walkman-hovedtelefoner fra 1979 genopstår

Sony MDR-3R kombinerer det klassiske Walkman-design med USB-C, mikrofon og betjening på kablet. Den danske pris starter ved 449 kroner.

(mere…)
Sony Xperia 10 VII og Xperia 10 VIII får Android 17-opdatering

Sony er klar med Android 17-opdateringen til flere telefoner, men en telefon mangler stadig.

(mere…)
Apple iPod fylder 25 år: Begyndte med 1.000 sange i lommen

Det er 25 år siden, Steve Jobs præsenterede den første iPod. Selvom modtagelsen var blandet, endte musikafspilleren med at bane vejen for Apples massive succes.

(mere…)
Android 17 giver Sony Xperia to markante nyheder

Android 17 gør udvalgte Xperia-modeller mere anvendelige på tværs af mobil og computer. Men de største funktioner er forbeholdt Sonys dyrere topmodeller.

(mere…)
Prisen rammer 33.000 kroner: Hvem i alverden køber denne nye Walkman?

Sony har opdateret sine dyreste Walkman-afspillere. Topmodellen koster næsten 33.000 kroner, mens den billigste af de to nye modeller står til 15.490 kroner.

(mere…)
Sony bryder løfte til Xperia 10 VI-ejere: Android 17 droppes

Sony havde lovet tre års systemopdateringer til Xperia 10 VI, men Android 17 bliver alligevel ikke sendt ud til modellen.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram