Verdens unge har taget mobilt bredbånd til sig

4,3 milliarder mennesker verden over vil ved årsskiftet være på internettet via en mobil bredbåndsforbindelse, spår den internationale teleorganisation ITU.

Mobiltelefonen bruges flittigt i skolen - både i og uden for undervisningen (Foto: Undervisningsministeriets hjemmeside)

Mobiltelefonen bruges flittigt i skolen – både i og uden for undervisningen (Foto: Undervisningsministeriets hjemmeside)

Det mobile bredbånd har for alvor fået forbindelse med brugerne, men det er fortrinsvis den unge generation, som har taget den luftbårne internetforbindelse til sig.

Det skriver Computerworld på baggrund af en opgørelse fra den internationale teleorganisation ITU.

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

EU reserverer 700 MHz-frekvensområdet til mobilt bredbånd

Med hele verden som baggrund siger ITUs undersøgelse, at 70 procent af de 15- til 25-årige nu er på internettet. I 104 af landene er tallet over 80 procent, men det tal falder til 67 procent i udviklingslandene.

I vores del af verden er tallet helt oppe og ringe ved 97 procent.

Ifølge Computerworld skriver ITU, at abonnementer til mobilt bredbånd er steget med over 20 procent om året de seneste fem år. Ved udgangen af i år ventes 4,3 milliarder mennesker verden over at gå på internettet via den mobile løsning.

Søndagen er “streaming søndag” viser nye tal

Til sammenligning er antallet af kablede bredbåndsabonnementer kun steget med ni procent om året i de seneste fem år, skriver Computerworld.

Mere til historien

Priserne for mobilt bredbånd er faldet i samme takt, som antallet af brugere er steget. Således kan der på det danske marked rask væk erhverves hastigheder på 4G-nettet på 80/20 Mbit/s med et dataforbrug på 10 gigabyte for en lille hundredekroneseddel om måneden.


Om Peter Bergman

Peter er freelance-skribent og skriver mest flow-nyheder og news you can use.