Sony Xperia XZ1 ligner forgængeren

RYGTE: Nye lækkede billeder af Sony Xperia XZ1 bekræfter næsten identisk design med forgængeren.

Rygterne om Sonys kommende flagskibe svirrer lystigt. Og ifølge Xperia Blog, der specialiserer sig i Sony-telefoner, så disker den japanske elektronikgigant op med en opdateret udgave af sidste års spiseseddel.

 – TEST: Sony Xperia XZ test – udmærket, men overrasker ikke 

Lad os starte med telefonens ydre. Ligesom hos forgængeren Xperia XZ har Sony valgt en bagside i metal. Telefonen skiller sig dermed ud fra Samsung Galaxy S8 og LG G6, der begge har glas på bagsiden. Og lighederne med sidste års model fortsætter. For fingeraftrykslæseren vil eftersigende stadig sidde i tænd/sluk-knappen på telefonens højre side.

Sony Xperia XZs (Foto: Sony)

Sony Xperia XZs (Foto: Sony)

Men lighederne hører dog op. Processoren er blevet opgraderet til en Qualcomm Snapdragon 835. Den får ifølge Pocketnow selskab af 4 GB RAM. Maskineriet vil få sin energi fra et batteri på 3.000 mAh, hvilket er en anelse mere end sidste års udgave.

Sony ventes at afsløre Xperia XZ1 til IFA-messen den 31. august 2017. Samtidigt vil firmaet også løfte slørret for to andre telefoner. En mere kompakt udgave af XZ1 kaldet Xperia XZ1 Compact samt en billigere telefon med navnet Xperia X1.

Dermed vil Sony lancere en helt ny topmodel mindre end et halvt år efter XZ Premium, som blev vist frem under Mobile World Congress i februar.

 – TEST: Sony Xperia XZ Premium – den bliver du glad for

Men Sony er ikke de eneste, der lancerer flere flagskibe om året. Både Samsung og LG vil vise nye telefoner inden for kort tid. Samsung har inviteret til præsentationen af Note 8. Det arrangement løber af stablen d. 23 august. Og LG vil præsentere V30 på et pressemøde under IFA.

Efteråret tegner altså til at blive et sandt paradeoptog af flagskibe.

Mere til historien

Med sidste års Xperia XZ valgte Sony at stoppe produktionen af Z-modellerne, der ellers tidligere var virksomhedens topmodeller.

Android 17 giver Sony Xperia to markante nyheder

Android 17 gør udvalgte Xperia-modeller mere anvendelige på tværs af mobil og computer. Men de største funktioner er forbeholdt Sonys dyrere topmodeller.

(mere…)
Prisen rammer 33.000 kroner: Hvem i alverden køber denne nye Walkman?

Sony har opdateret sine dyreste Walkman-afspillere. Topmodellen koster næsten 33.000 kroner, mens den billigste af de to nye modeller står til 15.490 kroner.

(mere…)
Sony bryder løfte til Xperia 10 VI-ejere: Android 17 droppes

Sony havde lovet tre års systemopdateringer til Xperia 10 VI, men Android 17 bliver alligevel ikke sendt ud til modellen.

(mere…)
Sony lancerer tre nye trådløse hovedtelefoner

Sony udvider sortimentet med tre nye trådløse hovedtelefoner. Priserne starter ved 399 kroner.

(mere…)
Sony lancerer GTA VI-controller – men kommer den til Danmark?

Sony lancerer to limited edition DualSense-controllere til Grand Theft Auto VI. De kommer i sort og hvid, men Danmark er ikke blandt de lande, hvor Sony har annonceret direkte forudbestilling.

(mere…)
Sony Xperia 10 VIII får lysere skærm og to dages batteritid

Sony Xperia 10 VIII byder på en 50 procent lysere OLED-skærm, kraftigere stereolyd og op til to dages batteritid. Den danske pris bliver 4.599 kroner.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram