MacOS opgraderes til MacOS High Sierra

MacOS High Sierra er ikke et helt nyt styresystem til Mac, men en finjustering af den nuværende Sierra version. Den største nyhed er en ændring af filsystemet.

MacOS High Sierra

MacOS High Sierra bringer alle beskederne fra iPad og iPhone med iOS 11 over på Mac (Foto: Apple)

Da Apples ved WWDC-konferencen præsenterede den næste store opdatering til styresystemet MacOS var de tydelige omkring, at der ikke er tale om en kæmpe opgradering. Det er finpudsningerne af den nuværende version MacOS Sierra, der nu skifter navn til High Sierra.

Den vigtigste del i High Sierra er en ændring af filsystemet HFS, der efterhånden har 30 år på bagen. Fremover vil Mac køre APFS (Apple File System) ligesom tilfældet er med iPhone og iPad fra iOS 10.3.

APFS forbedrer ydeevnen og datasikkerheden. Helt almindelige opgaver som kopiering af filer, sker nu langt hurtigere end tidligere. Filsystemet har desuden kryptering af data indbygget som standard.

Mac-computere der kører APFS vil stadig kunne læse og skrive data til drev der er formateret i HFS.

Sammen med APFS kommer en opdatering af teknologien Metal (Metal 2) samt understøttelse af HEVC (H.265) (High-Efficiency Video Coding). 4K videofiler beholder kvaliteten, men fylder 40 procent mindre end den nuværende H.264 standard.

Safari beskytter privatlivet bedre

MacOS High Sierra

MacOS High Sierra med nye redigeringsværktøjer i Fotos (Foto: Apple)

Safari browseren bliver med High Sierra verdens hurtigste desktopbrowser til at udføre Modern JavaScript. I forhold til Google Chrome er Safari på dette punkt, ifølge Apple, blevet 80 procent hurtigere.

Fremover bliver automatiske afspilninger af lyd og video blokeret, og browseren bliver bedre til at identificere og fjerne sporingsdata fra annoncørerne. Dermed skulle man ikke længere blive forfulgt af reklamer rundt på nettet.

Der kommer bedre søgning i mails. Noter får tabeller og så tilføjes der nye værktøjer til organisering af billeder i Fotos samt redesignet redigeringsvisning. Beskederne fra iPhone og iPad følger nu med over på Mac fordi beskeder og samtaler nu gemmes i skyen.

– iOS 11 – alt du skal vide om den store opdatering til iPhone og iPad

Når ens iPhone og iOS er opdateret til iOS 11 vil de ting Siri har lært på de forskellige enheder ”rejse med rundt” på platformene så det er én Siri overalt.

Du kan opdatere gratis til High Sierra i løbet af efteråret. Allerede nu får udviklerne adgang til den tidlige beta-version. Der kommer desuden et offentligt betaprogram så alle kan lege med.

– Ny iPad har større skærm, men fylder ikke mere

Mere til historien

Hvis du vil vide mere om MacOS High Sierra så har Apple en omfattende site med alle de nye muligheder i MacOS.

MacBook Neo holder Apple oppe i et presset pc-marked

Det globale pc-marked bløder, men Apple vinder markedsandele. En ny rapport peger på MacBook Neo som en vigtig årsag til, at Apple klarer sig bedre end de fleste konkurrenter.

(mere…)
iPhone Duo lander i Danmark i dag – men den kan være svær at få fat på

Apples første foldbare smartphone har officiel salgsstart i Danmark den 23. oktober. Prisen starter ved 17.999 kroner, men de første lagre blev hurtigt tømt under forudbestillingen.

(mere…)
Markant stigning: Salget af foldbare skærme vokser 44 procent

Efter en nedgang sidste år forventes markedet for foldbare skærme at vokse markant i 2026. Særligt de brede modeller trækker læsset.

(mere…)
Rygte: iPad mini 8 får OLED-skærm og stor AI-opgradering

Apple forventes at præsentere en ny iPad mini i næste uge. Den byder angiveligt på en OLED-skærm, vandtæthed og en kraftig A20 Pro-processor.

(mere…)
Apple arbejder allerede på en større HomeView med robotarm

Den netop lancerede Apple HomeView får en storebror. Næste generation byder på en større skærm og en robotarm, der følger dig rundt i rummet.

(mere…)
Tung iPhone Duo gemmer på en fordel over konkurrenterne

iPhone Duo er tungere og tykkere end flere af konkurrenterne. Til gengæld har Apple fundet plads til flere mAh.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram