iCloud med 2 TB plads falder til halv pris – se prisen her

Apple har indført mængderabat på iCloud. Nu kan du få 2 TB plads i iCloud til samme pris som 1 TB kostede. Her er de nye iCloud priser.

Fotos i iCloud

Billeder fylder rigtigt meget på iCloud (Foto: MereMobil.dk)

Apple har ændret prisen på deres store abonnement på lagringsplads i iCloud. Tidligere kostede 2 TB (terabyte) lagerplads 139 kroner om måneden, men prisen er nu faldet til 69 kroner om måneden.

Prisfaldet betyder, at abonnementet på 1 TB plads udgår. Denne kostede tidligere 69 kroner om måneden. Du får altså dobbelt plads til samme pris. Svarerende til halv pris.

Ændringen kom kort efter præsentationen af iOS 11 og MacOS High Sierra ved WWDC 2017 i San Fransisco.

Her er alt du skal vide om iOS 11

Apple introducerede muligheden for 2 TB lagringsplads i slutsommeren 2016. Altså forud for præsentationen af iPhone 7 og iPhone 7 Plus i september 2017.

GUIDE: Sådan beskytter du dit Apple ID mod hackere

Priserne på iCloud lagerplads

De aktuelle priser på lagerplads i iCloud er 50 GB for 7 kroner / md. 200 GB til 25 kroner om måneden og 69 kroner per måned for 2 TB. De første 5 GB er stadig gratis.

iCloud abonnement omfatter lagerplads til blandt andet sikkerhedskopier af ens iOS-enheder, dokumenter og filer i iCloud Drive, fotobibliotek, mails og dokumenter fra Pages, Numbers, Keynote m.v.

Pris fra juni 2017Tidligere priser
5 GBGratisGratis
50 GB7 kr. / md.7 kr. / md.
200 GB25 kr. / md.25 kr. / md.
1 TBUdgået69 kr. / md.
2 TB69 kr. / md.139 kr. / md.

Vil tiltrække nye kunder

lCloud priser juni 2017

Prisen på 2 TB plads i iCloud – juni 2017 (Foto: MereMobil.dk)

En af de nye funktioner i iOS 11 og MacOS High Sierra er en fil-browser hvor det er blevet lettere at flytte indhold som f.eks. dokumenter rundt mellem ens Apple-enheder. Det virker meget naturligt, at Apple i forbindelse med denne funktion vil være det mere attraktivt at bruge den.

Filbrowseren har stor indflydelse på særligt iPad og dens muligheder. Se iPad med iOS 11 her.

Samtidigt vil Apple sandsynligvis gerne trække kunder fra f.eks. Google Drive. Her koster 1 TB plads aktuelt 79 kroner om måneden. For 10 kroner mindre får man altså fremover dobbelt så meget plads på Apples cloud-tjeneste.

Dropbox tager aktuelt 99 € for 1 TB plads. Det svarer vil cirka 75 danske kroner om måneden.

Hos Microsoft kan man for godt 65 kroner om måneden få Office pakken (Word, Excel, Powepoint, OneNote) inklusive 1 TB plads per bruger i familien (op til fem personer / installationer).

TIP: Sådan gendanner du slettede filer i iCloud

Mere til historien

Cloudtjenesterne har det med at følge hinanden omkring prissætningen. Apples prisændringer i iCloud vil derfor nok føre til nye prisplaner hos konkurrenterne.

Stor Apple-event på vej – her er vores forventninger

Her er hvad vi forventer af Apples store juni-event

(mere…)
AirPods Pro 2 udvider med høreapparatsfunktion til flere lande

Apple bringer nu deres avancerede høreapparats-funktioner til endnu flere lande.

(mere…)
Apple inviterer til WWDC 2025

Apple er klar med datoerne for den årlige udviklerkonference, hvor vi normalt får smugkig på kommende hard- og software.

(mere…)
Apple Music åbnes nu for DJ’s – DJ with Apple Music

Nu kan DJ’s få adgang til Apple Music direkte fra DJ-software og pulte. Initiativet hedder ”DJ med Apple Music”.

(mere…)
Apple Watch og AirPods: Kamerafunktioner på vej

Der har tidligere været rygter om det. Nu får de nyt liv. Det ventes, at der kommer kamera i Apple Watch og AirPods.

(mere…)
AirTag 2 på vej med forbedret rækkevidde og sikkerhed

En ny opdateret variant af AirTag er på vej. Den ventes at have længere rækkevidde - og større sikkerhed.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram