Danske Bank klar med lommepenge app til børnene

4

Vi har efterhånden sjældent kontanter på os, og det kan også gå ud over børnenes lommepenge, samt læring om penge. Derfor er Danske Bank nu klar med en lommepenge app.

Lommepengeløsning fra Danske Bank klar i den nye Mobilbank (Kilde: Danske Bank)
Lommepengeløsning fra Danske Bank klar i den nye Mobilbank (Kilde: Danske Bank)

Voksne danskere husker formentlig tydeligt, hvilken værdi penge har og havde da de var børn. Hvordan 5 og 10 øren udgik og i dag hvor den mindste mønt er en 50 øre. Børn i dag har ikke nødvendigvis samme forståelse. Kontanter fylder mindre og mindre i samfundet, da dankortet og mobilbetalingsløsninger har taget over.

Det har også betydning, når vi skal give børnene lommepenge, samt lære dem om penge. Danske Bank har derfor udviklet en digital lommepenge-løsning, som kan hjælpe både forældre og børn med at holde styr på pengene.

 – Mobilt Dankort droppes af Danske Bank

Danske Bank vil med lommepengeløsningen være med til, at lære danske børn om økonomi.

– ”Som bank vil vi gerne være med til at gøre børnene økonomisk ansvarlige, så de udvikler en god økonomisk sans og senere i livet bliver i stand til at træffe sunde økonomiske beslutninger. Og her ser vi lommepenge som en god mulighed til at begynde den vigtige samtale med børn om penges værdi og betydningen af at spare op,” siger Thomas Mitchell.

App og lommepengekort

Den nye lommepenge-løsning består af en applikation og et lommepengekort til barnet. Og til at styre dette er der en ny funktion i den nye mobilbank fra Danske Bank. Så kan forældrene altid følge med. Forældrene kan overføre og holde øje med barnets lommepenge. Lommepengekortet kan bruges til onlineshopping, i butikker og hæveautomater, hvis forældrene giver lov til dette.

 – Danske børn får mobiltelefon tidligere end før

– ”Mange af vores kunder har efterspurgt en nemmere måde at håndtere lommepenge på. Forældrene vil gerne overføre lommepenge digitalt og følge med i barnets forbrug. Samtidig har det været et stort ønske, at barnet får et værktøj til selv at kunne følge med i lommepengene i banken og adgang til at bruge dem i den virkelige verden. Derfor har vi udviklet en brugervenlig app og et lommepengekort til børnene, så de med forældrene på sidelinjen får et sikkert sted at øve sig på økonomi,” siger Thomas Mitchell, chef for Danske Banks privatkunder i Danmark.

Lommepenge-løsningen henvender sig primært til børn mellem 8-12 år og er et tilbud til Danske Banks kunder.

Ønsker du at bestille den nye lommepenge-løsning, så gøres det fra den nye mobilbank fra Danske Bank. Den kan downloades i Apples App Store og Google Play Store.

Mere til historien

Danske Bank forsøger generelt, at være med til at styrke børns viden om penge. Det sker blandt andet i undervisningspakken ”KlogePenge”, hvor bankens rådgivere underviser elever i 7.-9. klasse i begreber som renter, budget og lån.