Samsung Galaxy Xcover 4 – ny robust håndværker-mobil

Savner du en håndværker-mobil, som kan klare lidt af hvert? Samsung Galaxy Xcover 4 kan løse opgaven og er temmelig holdbar.

Samsung Galaxy Xcover 4 (Foto: Samsung)

Når vi kigger på telefoner, er det tit flagskibsmodeller med den vildeste processer, flest RAM og det bedste kamera. Men ofte er disse top-mobiler ret skrøbelige, og egner sig ikke på byggepladsen eller vandreturen.

Samsung XCover telefoner er ekstra robuste og holdbare, og de er designet til at kunne klare lidt af hvert.

 – Samsung Galaxy S7 Active er virkelig en traktor

En robust telefon kan godt være moderne

Selvom om en telefon er robust, kan den sagtens være moderne smartphone. Rigtigt mange “håndværker-mobiler” er desværre ret umoderne når det gælder features, som man normalt vil forvente af en mobil. Den nye Samsung Galaxy XCover vil forsøge at ændre det billede.

– “XCover 4 er en smartphone, der er designet til at modstå de mest ekstreme miljøer samtidigt, med at den har alle de smarte funktioner, man forventer af sin telefon. Hvilket er noget, en stor del af vores forbrugere efterspørger,” lyder det fra Andreas Bergqvist, nordisk produktchef for telecom hos Samsung, i en pressemeddelelse.

Samsung Galaxy Xcover 4 kommer med den seneste udgave af Android  – nemlig Android 7.0 Nougat. Den har et 13 megapixel-kamera bagtil og et 5 megapixel frontkamera. XCover 4 har 5 tommers IPS LCD HD-skærm med en opløsning på 720 x 1280 pixels.

Telefonen har en hukommelse på 16 GB, som kan udvides med 256 GB via et micro-SD kort. Batteriet på 2.800 mAh kan udskiftes uden værkstedsbesøg.

 – Her kører vi en mobil i vaskehallen

Særlige features

Telefonen har også flere særlige features, der gør den brugbar som arbejdstelefon. Den er IP68-certificeret, hvilket betyder, at den er støv og vandafvisende. Den kan tåle at være under vand i 30 minutter i op til 1,5 meters dybde.

Den nyes XCover 4 har forbedret greb og store robuste knapper på forsiden, og det er muligt at betjene den med handsker på. Knapperne på siden af telefonen kan indstilles til forskellige funktioner f.eks. at tænde lommelygten eller kameraet.

XCover 4 specifikationer:

– Størrelse: 146.2 x 73.3 x 9.7 mm
– Vægt: 172 g
– Simkort: Dual Sim
– Skærm: 5 tommers IPS LCD
– Opløsning: 720 x 1280 pixels
– Kamera: 5 megapixel frontkamera og 13 megapixel bagsidekamera
– Hukommelse: 16 GB (kan udvides via micro-SD)
– RAM: 2 GB
– CPU: Quad-core 1.4 GHz
– Batteri: 2800 mAh (udskifteligt)
– Styresystem: Android 7.0 Nougat

Mere til historien

Samsung Galaxy Xcover 4 lander i butikkerne d. 12. april, og den har en vejledende pris på 2.199 kroner.

Samsung klar med vilde vaskemaskiner

Samsung skruer op for både kapacitet, design og strømbesparelser med deres nyeste Bespoke AI-vaskemaskiner.

(mere…)
Samsungs nye tv ligner noget fra B&O

Danske Canvas HiFi samler Samsungs flagskibs-OLED, high-end-lyd og trælameller i ét møbellignende system. Prisen begynder ved knap 60.000 kroner.

(mere…)
Jeg kan ikke anbefale Galaxy Watch9: Batteriet ødelægger oplevelsen

TEST: Samsung Galaxy Watch9 er behageligt, hurtigt og fyldt med funktioner. Den korte batteritid og manglen på mærkbare forbedringer gør det alligevel svært at anbefale.

(mere…)
Galaxy S26 FE er landet: Prisen er helt ude i skoven

Samsung Galaxy S26 FE byder på ny software og enkelte forbedringer, men startprisen på 6.299 kroner ødelægger regnestykket. Køb Galaxy S26 billigere, eller vent på det forventede prisfald.

(mere…)
Galaxy S27 Ultra kan få helt nyt kameradesign

Nye renders peger på, at Samsung ændrer kameraernes placering på Galaxy S27 Ultra. Det nye design kan også bane vej for en indbygget Qi2-magnet.

(mere…)
Samsung Galaxy S26 FE ventes torsdag: Her er nyhederne

Samsung præsenterer et nyt medlem af Galaxy S26-serien torsdag den 27. august. Alt peger på Galaxy S26 FE, der ventes med Exynos 2500, tre kameraer og en 6,7 tommer skærm.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
12 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram